Martin Keller: Mika i urskoven 2, Mikas ven
Emner: dansk, del af serie, fra 5 år, god til højtlæsning, natur • Se alle anmeldelser af: Flemming B. Jeppesen, Martin Keller • • 11. september, 2008Forestil dig at du er 8 år og får mulighed for at gå på opdagelse i en ægte urskov! Mika er igen på eventyr – denne gang for at finde en legekammerat
Mika bor alene med sine forældre i skovhuggerhuset. Han har ingen søskende, og han har kun set andre børn den ene gang, han var inde i byen. Så da familien får besøg af 2 folkeoptællere, som kan berette, at der bor en fårehyrde i nærheden, får Mika stor lyst til at tage på opdagelse i urskoven – måske kan han finde fårehyrden.
Men han skal, som altid, hjælpe til derhjemme… Det lykkes ham dog at narre sine forældre til at tro, at han har lavet sit arbejde, og han tager af sted ud i skoven.
Han når til den døde skov, et meget farligt område, hvor kæmpetræerne vælter, når de rådner og dør. Mika er uforsigtig og bliver klemt fast under en stor gren, da en af de gamle kæmper vælter. Han bliver hjulpet fri af fårehyrden, Pawel, som er ude at lede efter et bortløbet lam.
Pawel er en dreng på Mikas alder, som bor sammen med sin far og 4 søskende. Børnene er alle tynde og har meget lidt tøj på – den yngste er ydermere syg af hoste. Mika møder hele familien, men da Pawel er nødt til at hjælpe med høhøsten, drager Mika af sted tilbage mod skovhuggerhuset.
Mika er træt, har hovedpine og feber. Han bruger sine sidste kræfter på at lave et bål, som både skal holde ulvene borte og vise, hvor han er, hvis forældrene er ude at lede efter ham…
Mikas ven er både en fortælling om at savne en god ven og om naturen set i børnehøjde. Martin Keller evner kunsten at beskrive naturen med lige nøjagtig så få, men nødvendige detaljer, at man ikke stiger af, fordi det er for kedeligt.
Samtidig er han i stand til at få personerne skildret, så historien bliver vedkommende og mulig for børn at identificere sig med. Især går beskrivelsen af Pawel’s familieforhold helt klart ind: De er fattige, der er ingen mor, faderen slår Pawel, og der er ikke megen kærlighed og tryghed tilovers til børnene.
Jeg læste bogen højt for en flok 8-9 årige, og deres konklusion på Pawel’s familieforhold var ret præcise: “Pawel har det svært, fordi han ingen mor har” og “Mika har det godt, selvom han ingen venner har, for han har en mor, som trøster ham”.
Tommy Dybbro afslutter bogen med at fortælle noget faktuelt om danske naturskove og om hans egne yndlingsskove i Danmark.
Mikas ven er samtidig udkommet som lydbog, hvor Martin Keller selv læser historien.
Martin Keller: Mika i urskoven 2, Mikas ven. Illustreret af Flemming B. Jeppesen. Gyldendal, 2008.