Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Maria Helleberg: Verdenshistorier for børn – oldtid og middelalder

Emner: , , , • Se alle anmeldelser af: Maria HellebergUdskriv anmeldelsen • 26. januar, 2007

Marie Helleberg: Verdenshistorier for børnEn unik samling fortællinger om store historiske personligheder. Her møder vi Ötzi, Paulus, Buddha, Muhammed og en helt masse andre.

Verdenshistorier for børn – oldtid og middelalder består helt enkelt af små, spændende og fængslende fortællinger om oldtidens og middelalderens store personligheder. Vi møder “superstjerner” som Kleopatra og Jeanne D’arc men også mindre kendte som Theodora som kom fra fattige kår og alligevel blev kejserinde i det byzantiske rige.

Disse små fortællinger giver et fascinerende indblik i både hovedpersonen og den verden vedkommende levede i.
Maria Hellebergs glider let og hendes små personlige kommentarer og iagttagelser sætter tanker i gang. Men Helleberg udleverer aldrig sine personer. Hun forklarer deres handlinger og sætter dem i kontekst til samtid og samfundsform.

Denne samling af historier fra oldtid og middelader er en interessant og lærerig tidsrejse. Man aner omridset af vore dages samfund og bliver samtidig klogere på den tankegang som prægede datiden.

Denne anmelder er mere end begejstret og kan kun finde et kritikpunkt: Historierne er ALT for korte. Man sidder tilbage med ønsket om at vide meget mere, men heldigvis er der jo hele tiden en ny person man kan lære at kende.

Jeg venter således med tilbageholdt åndedræt på næste bind i serien. For det må da være en serie ikke? Helleberg og forlaget Modtryk kan da ikke være SÅ onde at de kun dækker oldtid og middelalder? >p> Hvis du læser dette, Maria, så tag det som en kraftig opfordring og et vink med en overdimensioneret vognstang og begynd at skriv videre! Vi er nogle som ikke kan vente. Illustrationerne, der fint akkompagnere Hellebergs historierer, er udført af mesteren Mården Smet

Maria Helleberg: Verdenshistorier for børn – oldtid og middelalder, illustreret af Mårdøn Smet. Modtryk, 2006. Forside: Mårdøn Smet.  

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (Bliv den første til at stemme)
Loading...

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)