Fortællingen.dk

Da Bille og Lottes far dør er det en katastrofe for familien. Moderen magter intet og familien er ludfattig. Alt ændres da pigerne kommer i pleje hos rige slægtninge. Men ikke kun til det bedre…

Bille og Lottes forældre er af fornem slægt, men fattige, og da faderen dør synker verden i grus. Moderen klammre sig til sin adelige afstamning og sin udødelige kærlighed til den døde ægtemand. Men kan ikke magte livet eller børnene.

De to piger sendes i pleje hos rige slægtninge. Her bestemmes det at Bille, som er smuk og føjelig, skal have en mand, mens Lotte som er mindre køn og ret stridbar skal være skyggetante.
Men ét er baronessens omhyggelige planer noget helt andet er virkeligheden. En virkelighed som er i hastig forandring i et Danmark i opbrud.

Maria Hellebergs bog om de to søstre er et interessant og fængslende glimt ind i en verden som er ganske anderledes end nutiden.
For en kvinde af rig familie var fattigdom en katastrofe. Særligt fordi intet i deres opvækst havde forberedt dem på det omfattende praktiske arbejde som en husholdning var i datiden. Derfor var de ude af stand til at klare hjemmet og selvom de skulle være godt uddannet var der meget få jobs som respektable adelskvinder kunne få. Det var simpelthen nedværdigende at arbejde. Som familiens vært udtrykker det: “Det er nu synd med fine folk, der kommer i ulykke- De kan ikke engang være fattige på en ordentlig måde”.

Pigerne oplever også denne ufrihed. Det er alfa og omega at blive gift. Unden en ægtemand er man intet. En veninde til Bille er som 14 årig blevet gift bort til et dumt svin (jeg ved ikke hvad jeg ellers skal kalde ham) Familien ved han er det, men gården og slægten er vigtigere end pigens følelser.

Hellebergs historie udspiller sig i årerne op til ophævelsen af stavnsbåndet. Hun bruger fæstebøndernes forfærdelige forhold som kontrast til pigerens lige så begrænsede liv. Hermed formår hun at belyse emnet frihed og vise at man kan være stavsbundet på flere måder.

Helleberd viser også adlens ret nedladende holdning til bønderne. De vil ikke kunne klare sig i frihed. De nye vinde blæser, men ikke nødvendigvis til det bedre. Den ny frihedselskende baronesse forestiller sig romantisk at bønderne skal læse de store værker og skrive romantiske digte til kl. 3 om natten. Så skal hun nok vække dem kl. 6 så de også kan nå deres arbejde. Man kan i dag smile af hendes naivitet og blive harm. Men spørgsmålet er om vores holdning til u-landene ikke er lidt i samme stil.

Anmelderen her nød i høj grad bogen om Bille og Lotte. Det er en både morsom, alvorlig og rørende fortælling, som sætter gang i en masse tanker. Min plan var at bogen skulle anmeldes i påsken, hvilket helt enkelt blev forpurret da min 17-årige niece tyvstjal bogen og nægtede at udlevere den før hun var færdig. Hun synes nemlig den var rigtig god.
Det kan man drage to konklusioner af: Enten skal jeg ikke tage bøger af Helleberg med på ferie. Eller også skal hun skrive nogle markant dårligere bøger, så jeg kan have dem i fred.
Personligt mener jeg at første løsning er mest konstruktiv.

Maria Helleberg: Bille og Lotte. Modtryk, 2007.  Forside: Mårdøn Smet.