Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Margot Andreasen: En hær af gule øjne

Emner: , , , , • Se alle anmeldelser af: Margot AndreasenUdskriv anmeldelsen • 3. februar, 2008

Margot Andreasen: En hær af gule øjneLino fortsætter sin farefulde rejse mod de hvide bjerge og oprørene. Men uhyret Lala er ikke til at spøge med og snart er Lino fanget i en dødelig fælde.

Lino må kæmpe mod uhyret Lala, men overmagten er for stor. Heldigvis har drageungen Sølve et par tricks gemt i bagpoten.

En hær af gule øjne deles af to hovedpersoner. Vi møder Lino’s veninde Alexa som satte livet på spil for ham i første bind af serien.
Nu må hun bruge alt sit mod og snarrådighed for at slippe ud af den onde Brotos klør.

En hær af gule øjne udvider persongalleriet fra første bog og historien foldes på flotteste vis ud. Margot Andreasen er inspireret af Ringenes Herre. Men historien er helt hendes egen. Det er et forrygende spændende eventyr som samtidigt utroligt barskt. De onde er virkeligt onde og man forstår så udmærket den oprørsstemning som breder sig i landet.

Sussi Bech har leveret de farverige illustrationer der åbner historien og giver en ekstra løft til en i forvejen fortrinlig fortælling.

Den blå amulet er en utrolig flot fantasy-serie til den lidt usikre læser. Den ligger i den svære ende af læs-let, men læseren belønnes med en fabelagtig, spændende og medrivende historie.

Jeg er glad for, de to næste bind ER skrevet ellers ville spændingen næsten blive for meget. Hvor hurtigt mon jeg kan få dem hjem til mit bibliotek, hvis de er lånt ud?

Man kan læse mere om Margot Andreasen på Børnelitteratur.dk

Margot Andreasen: En hær af gule øjne (Den blå amulet ; 2) Tegnet af Sussi Bech. – 1. udgave, 1. oplag. – Kbh. : Forum, 2007. – 75 sider : ill. i farver. – (Zoom ind. Fantasy). – Lix: 11
Pris: kr. 159,00
Forside: Sussi Bech

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (3 stemmer)
Loading...

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)