Fortællingen.dk

Dragevinge er første bind i sagaen om Dødens Port, og med den starter en spændende rejse ind i et fantastisk univers fuldt af intriger, mysterier, kampe, humor – og fodnoter

Dødens Port er en labyrint, som samler fire riger (Luftens, Ildens, Stenens og Vandets), som troldmænd i forgangne tider splittede ad. Det hører vi nu ikke meget til i første bind, hvor handlingen mestendels foregår i Luftens rige.

Historien fortælles med to sideløbende handlinger, som umiddelbart trækkes imod hinanden. Den kyniske lejemorder Hugo Hånd er ved at blive henrettet for et mord, han dog ikke har begået, da han reddes af kongens mænd. Det har sin bagtanke, og Hugo får stillet valget mellem at dø eller bevare livet og myrde kongens søn, prins Bane. Hugo tager udfordringen op, mere pga. udsigt til penge i foret end angst for at miste livet. Forklaringen på, at prins Bane skal likvideres, bunder, forklares der for Hugo, i et magtspil mellem kongen og dronningen. Men intrigen er selvfølgelig slet ikke så umiddelbar.

Således drager Hugo af sted med Prins Bane igennem Midterriget. Til Hugos irritation viser Prins Bane sig at være et nuttet og hengivent barn. Prins Bane tror, at Hugo er en adelsmand som skal bringe ham til et sikkert sted væk fra fjender, som efterstræber ham livet. Ikke alt glider i smør, og det går efterhånden op for Hugo, at bag Prins Banes nuttede basunkinder gemmer der sig hensigter og dybder, der er skumle.

Andetsteds, men faktisk samtidigt, hører vi om den entusiastiske geg (læs: dværg) Limbeck, formanden for FFFV (Forende Fromme for Fremgang og Velstand). Limbeck har en sund nysgerrighed og søger viden og sandhed. Han er vokset op i Nederriget, et samfund, der ikke er bygget op omkring folkeoplysning eller demokrati. Tværtimod styres tilværelsen af den tilbedte ”kiksi-vinsinen”, en art maskineri, der undertrykker og holder geggerne hen som tjenere – eller slaver, om man vil. Men rebellen Limbeck forsøger at oplyse masserne med sin viden, hvilket ikke ender helt efter hensigten, så også han oplever begyndelsen på sin egen henrettelse. Og i forbindelsen med denne redder Limbeck Haplo, som tydeligvis ikke er fra Luftens rige.

Nu forholder det sig sådan, at Tellerup har valgt at splitte f.eks. første bind op i to. Således har man ved endt læsning af Dragevinge kun læst en halv bog. Det er ingen hindring, men godt at vide, når man sidder opslugt og pludselig løber tør for sider.

Weis og Hickman, som også står bag Dragonlance, er mestre i at skabe et spændende, gennembearbejdet univers fuld af mange fantasifulde facetter. Enkelte steder kræver det, at man holder tungen lige i munden, for der er meget at holde styr på og forstå. Men handlingen, som i grunden er dyster, glider let af sted bl.a. godt hjulpet af fantasi og humor. Ellers har forfatterne været flinke og supplerer på udvalgte steder med fodnoter, så man får lidt ekstra gratis viden at supplere handling og univers med.

Margaret Weis & Tracy Hickman: Dragevinge (Dødens Port;1) Oversat af Hanne Steinicke. Tellerup, 1993
Forside: Patrick Leis. Originaltitel: Dragon Wing