Manuela Olten: Store drenge
Emner: billedbog, fra 5 år, Humor/satire • Se alle anmeldelser af: Manuela Olten • • 20. juli, 2007Flere drengestreger fra Manuela Olten
Jeg burde være sur! Sur på egne og alle andre pigers vegne. For det er et par frække drenge, vi møder i denne billedbog, og det er skam ikke småting de beskylder os – pigerne – for.De to drenge skal sove sammen og i drengeværelset, bliver der snakket om piger. Ikke om hvor søde de er men derimod hvad der er galt med dem. Og det er ikke småting. For piger er kedelige og leger med dukker hele dagen. De laver ikke andet end at tage tøjet af dukkerne og putte det på igen – af og på, af og på og af og på. Dette bliver på vaskeægte drengemaner illustreret ved at drengene hiver deres bukser af og på, af og på mens de hopper i sengen og viser deres bare numser (!)
Men tilbage til pigerne. For piger er er nogle rigtige tøser. De er bange for spøgelser og når det bliver mørkt tisser de i deres natkjole. Næh, de dumme tøser er slet ikke modige som sådan et par store drenge!
Store drenge er Manuela Oltens anden billedbog på dansk. Tidligere har hun udgivet , som handler om de samme drenge.
Tegnestilen er grotesk, enkel og naiv men alligevel fortælles der mange historier i billederne.
Jeg burde som sagt være sur på hele mit køns vegne, men jeg har helt ærligt lidt svært ved det. For det er altså bare et par herlige drenge!
Manuela Olten: Store drenge. Lamberth, 2007. Oversat af Lena Lamberth. Forside: Manuela Olten