Fortællingen.dk

Da 15-årige Anya finder en halvdød Vren havde hun aldrig troet, at denne handling gør at hun bliver inddraget i en udspekuleret plan. En plan, der ikke kun kommer til at skade jorden, men hele universet!

For flere hundrede år siden forgik der en enorm galaktisk krig mellem alle de koloniserede solsystemer, og jorden tabte denne krig. Jordens befolkning blev isoleret fra resten af planeterne og kolonierne, med kun et levende minde fra den tid: De dødsensfarlige, ulvelignende Vrener, med en intelligens som et menneske men med dræberinstinkt som et dyr.

Og siden den dag har jordboerne hadet alle rumboere.

Anya er 15 år, og havde egentlig tænkt sig bare at tilbringe sin sommerferie på sin families gård i ro og fred. Men dette bliver hurtigt ændret da hun finder en dødeligt såret Vren, et farligt dyr, der sagtens kunne slå hende ihjel med et enkelt slag. Alligevel hjælper hun den, men kun fordi den sværger ejereden for hende, og snart har Anya hvirvlet sig selv ind i et eventyr hun aldrig havde drømt om at nogen skulle opleve, der indvolverer både et barbarisk bjerfolk, Vrener og en udspekuleret og farlig rumbo, der kun er kendt under navnet Edderkoppen.

Vren – De glemte rum er en sjov blanding af middelalderlig fantasy og science fiction. I virkeligheden er det svært at sige hvad plottet egentlig er, og man skal et stykke ind i bogen før man finder ud af hvad den egentlige trussel i historien er, og så er det alligevel ikke det man tror. Personskildringen er okay, men den går ikke så meget i dybden med hvem man har at gøre med, og forfatteren har helt tydeligt lagt mere vægt på handling end det psykologiske.
Bogen er meget hurtigt læst, på trods af de mange sider, og det er ikke en der bliver hængende i hovedet i lang tid efter at man har læst den. Derfor er den måske især god til drenge, da der ikke er så meget tanke men mere handling og kamp, kærlighed er knapt nok nævnt i historien og der er meget få grædescener, men ellers kan den læses af begge køn.
Sproget er i starten meget kluntet og groft, uden de store variationer, men efterhånden som man kommer ind i historien bliver det bedre, og ender faktisk med at være rigtig behageligt at læse.
Et lidt stort minus er nok at den kamp man har ventet på i løbet af næsten hele historien, er så kort at man ikke rigtig når at få det hele med. Man kender stort set ikke skurken, og det er en skam, for på denne måde kan det være lidt svært at se at det er ham man virkelig gerne vil af med. Faktisk har historien ikke nogen virkelig skurk, det er mere de globale og universelle problemer der bliver taget hånd om, og der er ikke så stor fokus på mand-til-mand-kampe.

Så alt i alt er Vren – De glemte rum en ganske god bog. Så hvis du bare har lyst til at læse noget der er let at gå i gang med og lige ud af landevejen, så er dette helt sikkert bogen for dig!

Lotta Olivecrona: Vren – De glemte rum. Oversat af Klavs Brøndum. Sesam, 2007
Forside: Patrick Leis