Fortællingen.dk

Vedkommende og tankevækkende science fiction historie om et farveløst samfund og om drengen Jonas, der foræres værktøjet til at se alle nuancerne på menneskets farvepalet.
 
Jeg blev inspireret til at læse denne roman af en amerikansk udvekslingsstudent. På amerikansk hedder Jonas er udvalgt ”The Giver” – en mere rammende og knap så new age-agtig titel på en science fiction roman. Udvekslingsstudenten ville læse romanen på dansk og blev i øvrigt ret overasket og irriteret over den danske udgivelses forside. Efter en Google billedsøgning forstår jeg hvorfor. Men hvorom alting er, forholder det sig sådan, at ”Jonas er udvalgt” er meget læst i USA – særligt i skoleregi, hvor den læses, analyseres og nydes i de store klasser.
I et futuristisk og utopisk samfund styret og overvåget af bl.a. lederen Øverste Ældste lever Jonas med sine forældre og lillesøster. I virkeligheden er det ikke hans biologiske familie – men det er nu underordnet og er en del af den struktur, som samfundet er bygget op over. Alle tildeles en skæbne og funktion og lever deres liv derefter indtil ”fritstillingen”, som er et humant drab på den ældre og slidte borger. Samfundet har slettet borgernes følelser som smerte, angst, had, kærlighed, begær etc. Eller måske er følelserne ikke helt slettet – men kerneforståelsen af dem er. Livet for borgerne er planlagt, farveløst og uden overraskelser. Menneskene er tilfredse dele af en større plan – eller nærmere ligeglade; om ikke andet har de ingen forståelse for eller erindring om, at tilværelsen bør eller kan rumme andet. Refleksion eksisterer ikke. Alle følelser og erindringer om et andet samfund (sandsynligvis det, vi som læsere kender) opbevares i ”Giverens” sind, som således rummer alle nuancer.

Da det er hovedpersonen Jonas’ tur til at blive tildelt sin skæbne/livstema, udvælges han til at blive lært op som ”Giveren”, da vedkommende, der sidder i funktionen, er ved at være slidt op. Man forstår hvorfor, efterhånden som man føres ind i det arbejde, Giveren har. Jonas’ oplæring går kort sagt ud på at føle og forstå. Det bliver smertefuldt for ham fysisk, men i høj grad også psykisk. Jonas vokser og udvikler sig som menneske og lærer at se tingene, som de er – fra det banale som at nyde at få et snefnug på næsen en vinterdag til at mærke sorg og afmagt over at miste en, man elsker. Således griber historien fat i noget grundlæggende filosofisk og eksistentielt om begrebet lykke og menneskets frie valg eller mangel på samme. Hænger det virkelig sådan sammen, at det, man ikke ved, har man ikke ondt af – eller er det for unuanceret og slet ikke så enkelt? Det lyder måske søgt, men historiens tematik serveres stille og elegant.

Som genre rummer science fiction en masse temaer og ideer, som er brugt og genbrugt adskillige gange. Jeg er ikke ekspert inden for genren og ved ikke, om ideen i ”Jonas er udvalgt” er specielt original. Men mit ærinde er heldigvis ikke at placere romanen i en genrekontekst. Således kan jeg kun anbefale Jonas er udvalgt som historie, da den både er velskrevet og tankevækkende.

Lois Lowry: Jonas er udvalgt. Oversat af Katja Hein. Gyldendal, 1994
Forside: Paul Bonner. Originaltitel: The Giver