Liz Rettig: Min (ultrapinlige) dagbog om ulykkelig kærlighed af Kelly Ann
Emner: fra 12 år, Humor/satire, især for piger, kærlighed, teenageliv • Se alle anmeldelser af: Liz Rettig, redigeres • • 5. april, 2006Herlig chick lit for teenagere. Humoristisk fortalt af den 15-årige Kelly Ann
Det ligner noget, vi har set før. I dagbogsform fortæller Kelly Ann om sit liv, sine veninder og selvfølgelig om kærligheden. Den slags bøger findes i rigtig mange udgaver. Denne her er ret sjov og hører til i den gode ende.
Kelly Ann bor i England sammen med sine forældre og sin søster. De lever et nogenlunde normalt familieliv, indtil Kelly Anns unge søster bliver gravid. Det er naturligvis ikke planlagt og udsigten til at blive bedstemor, sender Kelly Anns mor ud i en midtvejskrise. I et forsøg på at holde fast i sin ungdom tager hun til Ibiza, hvor hun møder en 22-årig sexet spansk tjener.
I skolen bruger Kelly Ann en stor del af tiden med at sukke over G, i hvem hun er håbløst forelsket. I Kelly Anns tilfælde gør kærlighed virkelig blind. Hun laver for eksempel de fleste af G’s lektier, så han i stedet kan spille fodbold og score piger. Hun går gennem ild og vand for G, mens hendes gode ven Chris kun kan se forfærdet og opgivende til.
Som sagt er der mange bøger, der ligner denne. Når denne alligevel skiller sig ud er det først og fremmest på grund af Kelly Ann.
Hun er godtroende og hamrende naiv. Da G endelig inviterer hende i biografen kommer han slæbende med 2 kammerater. I stedet for at tænke…”hva´ fa’en…” tænker Kelly Ann “nej hvor er han sød. Jeg betyder allerede så meget for ham, at han vil præsentere mig for sine venner.”
Ikke engang da Kelly Ann må betale billetterne (G er som sædvanlig flad), eller da hun kommer til at sidde på rækken bag G og vennerne (der var desværre kun 3 pladser ved siden af hinanden), kan hun se nogen fejl ved ham.
Og sådan fortsætter det. Strengt taget er det bare en bog fuld af fjollede situationer, men Kelly Ann gør det hele meget meget morsomt.
Kelly Anns dagbog får mig til at tænke på Bridget Jones bøgerne. De har det til fælles, at de handler om ret naive piger, som lever i deres egen drømmeverden, og hvor de har mere end svært ved at se skoven for bare træer.
Ved bogens afslutning er Kelly Ann klar til at gå i gang med en ny dagbog. Jeg tror, det betyder at en fortsættelse er på vej. Den vil jeg glæde mig til.
Liz Rettig: Min (ultrapinlige) dagbog om ulykkelig kærlighed af Kelly Ann. Oversat af Birgitte Brix. Sesam, 2006. Forside: ? Originaltitel: My Desperate Love Diary by Kelly Ann
Helt vild go´ bog…….! Den er simpelt hen ikke til at lægge fra sig igen…. Denne bog må og skal læses……
For dem som elsker rigtige pige-bøger, kærlighed, venskaber og lidt spænding efter hvad der nu sker…..
Håber virkelig der kommer en fortsætteler……!
Heej !
Denne bog SKAL læses. den er helt vildt god. har læst den to gange (:
Håber der kommer en 2’er for den er SUPER. && sys jer som er til venskab,kærlighed ., jah alt det som en 15 årig pige laver og kommer ud for sk i tag og læse den her bog
Helt vildt god bog!
Læste den på en weekend, da den var så hamrende god. (;
Jeg er helt vildt med denne bog.
Jeg skriver selv, jeg begyndte at skrive fordi denne bog gav et budskab!
Vildt god bog! Jeg læste den simpelthen på nul komma fem! Og da jeg så var færdig, var jeg helt ked af at jeg havde læst den SÅ hurtigt! Men så læste jeg 2´eren, som også er mega god! Jeg håber snart 3´eren og 4´eren kommer på dansk! 🙂