Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Lise Kissmeyer: Sidste chance, Freja & Det skal gøre ondt, Freja

Emner: , , , , , • Se alle anmeldelser af: Karen Borch, Lise KissmeyerUdskriv anmeldelsen • 19. december, 2010

Historier med masser af plask.

Freja går til svømning sammen med bedste-veninden Sille. Men så bliver Sille udtaget til talentholdet. Freja føler sig helt alene på svømmeholdet. Hun savner Sille.

Også derhjemme savner Sille nogen. Nemlig mor som er død. Heldigvis har hun far, der er lidt af et rodehoved.

Hun gider næsten ikke gå til svømning mere. Heldigvis bliver hun gode venner med Thilde, og pludselig er det hele lidt sjovere igen. De skal begge med på træningslejr, men det skal Sille også.

Jeg kan lige så godt indrømme det. Men jeg har altså tårer i øjnene. Jeg ved ikke, om det er Frejas døde mor eller den ensomhed hun føler, der får mig til at tude.
Men der er noget rørende ved denne bog, samtidigt med at den er 100 % troværdig.
Det er en historie, som mange vil genkende. Den hvor man føler sig helt alene i verden.

Samtidigt er det forfriskende at Lise Kissmeyer har valgt svømning som sporten. Her er ingen bolde eller heste. Kun klorlugt og badetøj.

Blod, sved og tårer
Det er det, der skal til for at være på svømmeklubbens talenthold i anden bog om svømmepigen Freja.

Freja har været på holdet i næsten et år og hun er blevet bedre. Det ved hun. Men træneren Jan er alligevel efter hende hele tiden. Hun må arbejde meget hårdere for de gode resultater end Sille, der nærmest er som en delfin i vandet.

Da Jan foreslår morgentræning oven i de fire ugentlige træningstimer, er Freja klar. Også selvom far er bekymret for hende. Der skal jo også være tid til skole og sjov. Men Freja vil bare svømme. Også selvom det betyder smerter og afsavn.

Det skal gøre ondt, Freja giver et indblik i livet som elitesports-udøver. Det er ikke for “børn”. Freja er en stædig pige, som vil! Og det betaler sig.

Lise Kissmeyer fortæller i et let forståeligt sprog en historie, der vil tiltale mange.
Hvem drømmer ikke om at være den bedste til et eller andet?

Bogen er også for dem, der ikke er vilde med vand. For det handler også om venner, forældre og alt det andet i livet.

Lise Kissmeyer: Sidste chance. Illustreret af Karen Borch. Forlaget Forum, 2010. -70 sider
Lise Kissmeyer: Det skal gøre ondt, Freja. Illustreret af Karen Borch. Forlaget Forum, 2010. – 80 sider

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (Bliv den første til at stemme)
Loading...

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)