Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Lise Djernes Østergaard: Helt godnat!

Emner: , , , • Se alle anmeldelser af: Kim Frans Broström, Lise Djernes ØstergaardUdskriv anmeldelsen • 12. februar, 2010

Rim i natten

Når Solen går ned,
skal Månen op,
selv om den er træt
i hele sin krop.

Og Månen den skaber
Et sært univers,
Hvor alting bli’r drejet
På kryds og på tværs.

Helt godnat! er sognepræst Lise Djernes Østergaard første børnebog, hvor hun gennem lune og tankevækkende rim fortæller om hvad der rører sig i natten.
Hvad finder man inde i drømmene og de steder der måske ikke er helt virkelighed?

Jeg er helt pjattet med illustrationerne, bl.a. løverne der sover med foldede hænder – det minder mig om Asger Jorns billedbog til Troels Jorn om Jens Pismyre og alle de andre dyr – enkelt, humoristisk og rigtig godt!

Versene er meget forskellige, vi kommer også omkring Dracula, hr. Rasmussens kværn og blæksprutten. Det er morsomt, lærerigt og dejligt at læse højt!
Og så er der nogle helt fantastiske får man kan tælle på de bagerste sider.

Lise Djernes Østergaard: Helt godnat!  Illustrationer Kim Frans Broström. Turbine, 2009. – 28 sider

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (1 stemmer)
Loading...

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)