Fortællingen.dk

Let dansk fantasy

I tidernes morgen skabte de to gudebrødre Ces og Kil’Dao Spiralen – det er et planetsystem bestående af 14 kloder, som hver rummer deres helt egne folk og væsener. Snart viste det sig dog, at de to guder havde hver deres tilgang til det med levende væsener, og hvad de skulle kunne. Som almindelig dødelig kunne man nok være fristet til at sige, at de her delte sig op i ”godt” og ”ondt” – efter en mægtig kamp kunne Spiralen dog fortsætte med at eksistere uden deres indblanding, og dens mangfoldighed af levende væsener kunne blande sig og vælge, som de ønskede.

Det betød naturligvis også, at nogle ville vælge ondskaben.

Kloderne i Spiralen bindes sammen af porte, som kun kan betjenes af folk, der fødes med de rigtige ar i hænderne og dermed de kræfter, som skal til at for betjene dem. I første bind, ”Spiralportens vogter”, møder vi Kwami, som stræber efter at være en del af dette selskab – hun har ikke selv arrene, men drømmer alligevel om at blive portvogter; og satser alt for at blive det. Det kaster hende ind i et spind af dystre planer lagt af en mand, der drømmer om at beherske hele Spiralen.
Den mand (hvis navn ikke skal afsløres her, hvis ikke man har læst første bind i serien) og Kwami går igen gennem hele serien – han som skurken, der igen og igen forsøger med skumle planer at finde en vej til at blive enehersker, hun mere som en bifigur, der binder serien sammen.

Grundlæggende er serien om Spiralen nemlig en klassisk fortælling om en række forskellige helte, som hver beviser deres værd, førend de kastes ud i den hele store prøvelse, hvor slaget står om hele verden. Så hver bog omhandler en ny (eller flere) helte, som så alle må kæmpe side om side i det sidste bind, ”Ånderne fra tidernes begyndelse”. Så de enkelte bind i serien kan læses rimeligt uafhængigt af hinanden, men det sidste kræver dog sammenhængen.

Serien om Spiralen er ikke letlæst som sådan, men den er dog ret lettilgængelig. Den er med andre ord for de nye læsere, dem der stræber efter at lægge de officielt letlæste bøger bag sig og kaste sig over en ”rigtig” roman – her leverer Bidstrup i volumen, mens sproget og historien er enkle at gå til. Der er tale om en lettere naiv hyggefantasy, hvor man aldrig rigtig er i tvivl om udfaldet, samtidig med at man får serveret nogle af genrens typiske elementer – godt og ondt, pathos og de små, undselige helte, der svinger sig op til de store kampe om verdens skæbne.

Spiralen vil med andre ord ikke ramme hærdede fantasy-læsere, men den kan måske være med til at hjælpe nogle nye ind i fantasy-folden.

Lise Bidstrup: Spiralen 1-5. Facet, 2010