Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Line Kyed Knudsen: Stjernenykkerne

• Se alle anmeldelser af: Line Kyed KndusenUdskriv anmeldelsen • 16. februar, 2011

Stella er tilbage for fuld skrue.

Stella vil stadig være berømt. Derfor slår hun til, da Gitte-præst spørger om hun, Tanne og nogle af drengene fra klassen vil spille i kirken. Også selvom Stella ikke skal konfirmeres men nonfimeres. Det har farmor meget svært ved at forstå. Ja, hun er nærmest skuffet over Stella og kaster derfor sin kærlighed på lillebror Svend.

Og hvad er Svend lige for et navn? Stella synes ikke, det er et navn for hendes søde lille baby-bror. King er da et meget bedre navn.
Aslak venter stadig på svar, om Stella vil være kærester. Stedbror Magnus spøger også i kulissen…

Der er nok at se til for Stella.

Tredie bog om Stella er ligeså underholdende som de to første. Line Kyed Knudsen skriver med glimt i øjet og ægthed. Jeg tror 100 % på Stella, der er teenager til fingerspidserne på den fede måde.

Jeg elsker de finurlige og overraskende kommentar som Hvorfor kan de ikke bare kalde ham Oliver eller King? Det er Stella, når hun er bedst. Jeg kan næsten høre hendes stemme fortælle ud gennem siderne.

Læs også de første to bøger om Stella: Fødselsdagen og Sugemærket.

Læs uddrag fra bøgerne på forfatterens hjemmeside

Line Kyed Knudsen: Stjernenykkerne (Stella; 3). Gyldendal, 2010. -143 sider.

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (2 stemmer)
Loading...

Der er lukket for kommentarer.