Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Line Kyed Knudsen: Sangen fra hjertet

Emner: , , , • Se alle anmeldelser af: Line Kyed KndusenUdskriv anmeldelsen • 2. november, 2009

sangenfrahjertetEn fest, masser af drinks, en ekskæreste – en fejltagelse!

Efter et turbulent år starter Mie i 2. g. med selvtillid og en god fornemmelse i kroppen. Før sommerferien måtte hun sige farvel til kæresten Casper, og pga. af deres brud har hun også måtte stoppe i bandet Off the Record. Men nu er alt forandret. I sommerferien er hun blevet kæreste med Oskar. Han er den perfekte fyr, og Mie er lykkelig, selvom hun savner ham, mens han går på danseskole i London.

Mie kaster sig over musikken, hun forsøger at lave sine egne sange og få en pladekontrakt. Hendes interesse for musikken gør, at hun ofte kommer i kontakt med Casper, og samtidig bliver det stadig mere besværligt at holde liv i langdistanceforholdet til Oskar.

Skildringen af Mie viser en helt almindelig teenager. Den type, som de fleste ligner og kan identificere sig med. Hun er en gennemsnitlig elev, hun har forstående og støttende forældre og hun bliver ikke kastet ud i store, traumatiske teenage-oplevelser. Men hun er usikker og har mange problemer med fyrene, og sammen med fester og druk fylder det meget af bogen. Tempoet er højt gennem hele historien, der er ikke lang tid til at tænke over tingene, før en ny fyr eller oplevelse dukker op. Det fungerer meget godt og giver et ganske godt billede af en forvirret teenagers omtumlede liv.

Sangen fra hjertet er udgivet i Hjerteserien – Gyldendals ungdomsserie for piger. Dette er den 3. bog om Mie og en selvstændig fortsættelse af Stjernekys og Lyden af vinger.

Line Kyed Knudsen: Sangen fra hjertet (3. bog om Mie). Gyldendal, 2009. 305 sider. (Hjerteserien)

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (8 stemmer)
Loading...

4 kommentarer »

  1. Kommer der en til bog i den serie?

  2. Er bogen filmatiseret?

  3. Komemr der endnu en bog? Elsker den virklig.. Det er en god ungdomsbog ♥

  4. Kommer* & Virkelig*