Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Line Kyed Knudsen: Fødselsdagen

Emner: , , , , , , • Se alle anmeldelser af: Line Kyed KndusenUdskriv anmeldelsen • 6. november, 2010

Stjernedrømme midt i hverdagen

Stella er 13 år. Går i 8. klasse. Bedsteveninden hedder Tanne. De har deres egen klike. For de passer hverken ind sammen med poptøserne, og de har intet tilfælles med nørdgruppen. Faktisk er de sådan midt i mellem.

Stella vil være berømt forfatter, skuespiller, danser eller sanger. Derfor går hun i gang med at skrive sin selvbiografi. Det er jo ikke sikkert hun kan huske noget som helst, når hun bliver gammel.

Samtidigt er der et skolestykke, der skal sættes op – Tanne har fået hovedrollen, og hun gider slet ikke være skuespiller. Uretfærdigt! Men man kan jo ikke rigtig være sur på sin bedste veninde. Men man kan sagtens være sur på sine forældre, der ikke fatter en skid. De er skilt, så Stella pendler imellem bondeidyl og designluksus.

Så er der også lige en fødselsdag der skal arrangeres…
Der er nok at se til i Stellas liv.

Når jeg bor hos min far, kan jeg godt have fedt tøj på i skole. Men den går ikke hos min mor. Kun flade sko og eyeliner-inspektion hver morgen. Så må jeg lægge sminke på skolens toilet, for jeg kan ligesom ikke ses uden makeup.

Det er bestemt ikke kedelig læsning.
Dette, mine damer og herre, er en rigtig pigebog af den gode slags!
Stellas liv bliver beskrevet med humor og højt humør. Samtidigt tager Line Kyed Knudsen hende alvorligt og er derfor helt i øjenhøjde med sin hovedperson og dermed sine læsere.

Fødselsdagen er første bog i serien om Stella. Jeg glæder mig allerede til at læse den næste. Det er en serie med potentiale, der minder mig om serien om Emmy af Mette Finderup.

Line Kyed Knudsen: Fødselsdagen (Stella; 1) Gyldendal, 2010. -140 sider

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (4 stemmer)
Loading...

Der er lukket for kommentarer.