Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Lin Hallberg: Svigtebogen

Emner: , , , , , • Se alle anmeldelser af: Lin HallbergUdskriv anmeldelsen • 12. april, 2008

Lin Hallberg: SvigtebogenDet gør ondt i mit hjerte. Fat det dog, lortebog! Mit liv er ikke en skid værd.

Der er oprør i 6. a. Kemal, som altid har været klassens leder, fornemmer at de andre drenge ikke længere har respekt for ham. Kemal føler jorden skælve under ham og i forsøget på at genvinde respekten går han langt over stregen.

Også hos pigerne er der uro. Klassens dronning Auriel kan ikke længere styre sine undersåtter. Der er stadig mange, der gør som hun siger, men flere af pigerne er begyndt at gøre modstand og sige hende imod. Auriel holder facaden, det er også bare fordi hendes klassekammerater er så barnlige. Auriel fortjener bedre. Hun hører egentlig til hos pigerne fra overbygningen og med Gustav er ældre og lækker.

6.a. skal på overlevelsestur, og selvom naturen ikke giver nogle problemer, bliver det alligevel en kamp for overlevelse i klassen. Alle bliver inddraget i kampene og skænderierne i klassen. Også Klara, som skriver alt ned i Vennebogen og gemmer den i soveposen.

Men klassen finder ud at Vennebogen eksisterer, og Kemal snupper den fra Klara. Først vil han bare læse, hvad Anton og Klara har skrevet om klassen, men da problemerne i skolen og hjemme bliver uoverskuelige, er bogen den eneste, han kan betro sig til.

Den barske tone og intensiteten er tilbage i denne tredje del af Klaras Vennebog. Portrættet af Kemal, som har svært ved at finde et ståsted mellem to kulturer er hjertegribende og tankevækkende. Det fik mig til at huske, at alle gemmer noget bag facaden og at det, man ser ikke altid er sandheden.

Lin Hallberg: Svigtebogen (Klaras vennebog ; 3); på dansk ved Christina W. Bojlén. – 1. udgave, 1. oplag. – Kbh. : Forum, 2008. – 149 sider. – Pris: kr. 149,00
Originaltitel: Svikarboken

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (6 stemmer)
Loading...

2 kommentarer »

  1. Jeg synes denne bog er meget god, men havde ellers glædet mig til at Auriel skulle få sig en kæreste. Haha.

    – MiG

  2. Jeg synes at bogen er supergod. Nu har jeg læst hele serien og det er bare min favorit!<3 tak Lin Hallberg, 1000 1000 tak:)