Fortællingen.dk

Velfortalt bidrag til den storslåede, japansk inspirerede fantasyserie om politik og passion.

I første bind af Otoriklanens fortællinger svor Takeo modvilligt at vie sit liv og særlige evner til Stammen – dette løfte tvinger ham væk fra at indtage sin position som leder af Otoriklanens. En tilværelse underlagt Stammens regler afholder også Takeo fra at udleve sin dybe kærlighed til den smukke Kaede. Stammefolket forsøger at uddanne Takeo og gøre ham til en integreret del af Stammen. Men selv om Takeo efterhånden forstår at sætte pris på og udnytte de færdigheder det bringer at have stammefolket fordelagtige evner såsom at kunne spalte sig, ligge folk i koma ved tankens kraft samt at have en særdeles god hørelse, har han ingen respekt for Stammen og det den står forIntrigerne mellem klanerne er ikke blevet mere afklarede eller mindre blodige. Kaede, som nu er arving til adskillige landområder efter sit ufuldbyrdede ægteskab med Lord Otori og sin forbindelse med Lady Maruyamas, drager hjem til sin familie og mødes af forfald. Moren er død og farens dømmekraft er svækket og mentalt nærmer han sig vanvid. Kaede beslutter sig for at tage ansvaret for familien og dens besiddelser, hvilket kræver at hun må samle al sin indre styrke og sit mod. For samfundet er udelukkende mandsdomineret og gør ikke plads til en kvinde der stræber efter magt.
Synsvinkelen skifter mellem de to unge hele romanen igennem og man følger således to meget forskellige livsforløb og livstemaer. Personligt syntes jeg at ortællingen står stærkets når synsvinkelen er på Kaede. Jeg syntes at beskrivelserne af pigens indre og ydre kamp mod konventioner, selvforståelse, selvrespekt og loyalitet er meget gribende. Kaede tilføjer historien en masse følsomhed – men eksistentialisme findes også hos Takeo hvor kampen selvfølgelig er mere maskulin. Det er spændende med de skiftende synsvinkler som driver de to unge og handlingen mod et forventet klimaks i seriens tredje og sidste bind I månens skygge

Otoriklanens Fortællinger er et mesterværk. Serien driver af sanselighed og man bliver revet hen i en perfekt skabt mystisk middeladerverden spækket med stemningsbilleder af den kaliber som man også finder i mange gode visuelle asiatiske storfilm som ”Tiger i spring, drage i skjul” eller ”The Hero”.
Genren er strengt taget fantasy men serien vil også finde begejstrede læsere som ikke normalt kaster sig over denne genre. Dette er klart en af seriens store styrker.
Politik er en af romanens store omdrejningspunker og intrigerne er mange og med dette andet bind i serien er persongalleriet efterhånden kraftigt udbygget. Trods en oversigt forrest i bogen er det lidt svært at holde helt styr på de personlige relationer. Dette understreger også at serien ikke er helt enkel trods sine universelle tematikker om kønsrollemønster, magt og kærlighed. Romanen kræver tilstedeværelse men belønner med en unik og stor læseoplevelse. Otoriklanens Fortællinger er således strøget direkte ind på denne anmelders personlige top 10 og jeg har svært ved at få armene ned med udsigten til at se denne roman filmatiseret for rettighederne er solgt til Universal Studios.

Lian Hearn: Hejrens tegn (Otoriklanens Fortællinger; 2) Oversat af Karin Bodenhoff.
Forside: Ellie Exarchos