Fortællingen.dk

En sitrende uhyggelig historie.

Det lover bagsiden af denne bog. Så for en sikkerheds skyld læste jeg den ved højlys dag. Jeg har lidt sarte nerver.

Det er efterår, og Karl skal være nogle uger hos morfar i Krapsørev. Om sommeren er det en dejlig lille ferieby, hvor børn spiser is, turisterne hygger på stranden, og solen altid skinner. Men da Karl kommer denne gang, kan han med det samme mærke, at det ikke er, som det plejer.
Folk opfører sig anderledes, hundene vil ikke klappes, og ingen spiser is og griner. Det er, som om hele byen bare venter. Men hvad venter de på?
Karl prøver på at finde ud af, hvad der foregår. Og gennem byens spøgelseshistorier kommer han nærmere sandheden.
Morfar opfører sig også anderledes. Han virker nervøs og bange. Og da han på mystisk vis forsvinder i tågen, begiver Karl og Sara sig ud for at finde ham. Ud i tågen, hvor døde sømands sjæle holder til…

“Sømændene var ligblege af rædsel. De havde set tåge før – men aldrig tåge som den her. Det var tågen fra alle historierne, sagnene, som forfædrene havde advaret om. Tågen, der vandrede over havene på jagt efter skibe den kunne opsluge.
Ingen vovede at at udtale ordene, men alle vidste, at det var sandt. Tågen var ude efter dem, den ville for evigt slukke deres livsgnist og vugge dem i sin kolde, klamme form.”

Bagsiden holder, hvad den lover. Spøgelsesskibet Vallona er sitrende uhyggelig. Historien er godt skruet sammen. Jeg kan især godt lide de mange spøgelseshistorier, der er flettet ind i handlingen. De er skrevet på gråt papir – god detalje.
Det hele er meget levende fortalt. Man kan mærke tågen og dufte saltvandet. Derfor tror jeg også på historien hele vejen igennem. Godt, jeg læste i dagslys.

Spøgelsesskibet Vallona, skrevet af Lene Ollmark & Mats Wänblad. Oversat fra svensk af Tina Schmidt. Gyldendal 2009. 136 sider. Kr. 179,95