Lars Holmsted & Lillian Brøgger: Brilleaberne

Emner: billedbog, briller, fra 4 år, god til højtlæsning • Se alle anmeldelser af: Lars Holmsted, Lilian Brøgger •

• 9. december, 2008

Solbriller, dykkerbriller, fedtede briller, ja briller af alle slags, finder du i bogen om Brilleaberne, der altid er med på sjov og ballade.

De to venner Brille 1 og Brille 2 er et par glade fyre, som ikke er bange for at lave sjov og grine ad hinanden og deres briller. Bogen er bygget op af små episoder, som viser sjove oplevelser fra deres hverdag. Der er eksempler på briller, der går i stykker, fedtede briller, gamle, umoderne briller, smarte briller, briller der dugger, dykkerbriller, solbriller og briller, der er væk. Mange af episoderne viser, hvordan det kan gå, hvis man ikke tager sine briller på. Så er der mange farer, der lurer, som f.eks. at gå ind i døre eller overse vejskilte. Deres veninde Britta bruger ikke briller, men det vil hun faktisk gerne, for hun synes, det ser ud til at være sjovt.

Billedbogen er Lars Holmsteds debut som børnebogsforfatter. Han er teaterleder og musiker. Om sin bog siger han:

En brille-drille-bog har altid været aktuel i min egen brillefamilie, hvor vi efterhånden bliver flere og flere, der hopper på brillevognen.

Illustrationerne er skabt af den erfarne Lillian Brøgger. Hun gengiver brilleaberne, som to små sprælske og livlige drenge med store hoveder, en fræk lille hårtot og store, brede munde, der næsten altid smiler. Et af bogens højdepunkter er 3 dobbeltopslag, hvor Lillian Brøgger udfolder sit kreative univers af briller af alverdens slags. Der er saksebriller, fiskebriller, blomsterbriller og spejlægbriller. Briller for enhver smag!

Det er en sjov, lille bog, som vil underholde både store som små, der genkender alle ovennævnte situationer i en hverdag med briller. Jeg savner dog mere dybde i fortællingen, så den får mere bid. En sjov og skæv historie må gerne have en personkarakteristik, som får læseren til at føle sig knyttet til figurerne. Den oplevelse har jeg ikke med Brilleaberne. De er søde, men har ikke væsen nok til at springe ud af siden.

Jeg er meget begejstret for den gule hund, der følger brilleaberne bogen igennem. Dens kropssprog udtrykker meget klart, hvordan hver enkelt situation opleves. Det er herligt at se den komme halsende med tungen ud af munden og tegnet med ikke mindre end 12 små hundeben. Der er fart over feltet! En sjov finesse er bogens første opslag, hvor siderne er sølvfarvede og har spejleffekt. Her kan alle læsere spejle sig med to par smarte briller og tjekke, om det er tid til et nyt look!