Fortællingen.dk

Bedstefar fortæller sit barnebarn hyggelige og U-hyggelige historier på Hønselortebænken.

Hønselortebænken er en allegorisk fortælling i kapitler, som bygger på FNs børnekonvention, idet historierne indirekte refererer til den måde, mennesker lever på rundt om i verden og ikke mindst den måde, hvorpå vi behandler hinanden. Bedstefar fortæller historierne for sit barnebarn, når de sidder på Hønselortebænken, hvori selve Havets Ånd bor, for bænken er lavet af træ, som kommer fra Verdenshavet. Der lægges ikke fingre imellem; livet kan være barskt, både pindsvin og sælunger dør ind imellem. Fx bliver den tillidsfulde sælunge, Selma, slået ihjel, og ingen ved, hvem der har gjort det. Mistanken falder dog på den færøske dreng, for man ved jo, at dér, hvor han kommer fra, der slår man hvaler ihjel, så mon ikke også han kunne være den, der slog sælungen ihjel. Ingen vil i hvert fald lege med ham mere, og drengen bliver ensom og vred. Dyrlægen kan ikke opklare sagen, men heldigvis kan han afvise, at det kan være et barn, der slog Selma ihjel.

Andre historier handler om, at man bør hjælpe fremmede, som ikke har noget sted at være, at vold mod børn er strengt forbudt, og grådighed kan føre til, at man fylder sit hjem op med ting (eller nødder!), så man ikke har noget sted at være, og på trods af alle sine ting – eller nødder – sulter man ihjel, hvis man bruger al sin energi på at jage andre væk i stedet for at dele.

Symbolikken i allegorierne er måske lige tyk nok visse steder, men fordi historierne samtidig er så fine, gør det ikke noget. Det er en rigtig flot bog, som lægger op til dybere samtaler om godt og ondt og de store spørgsmål i livet. Bogen er smukt illustreret af den engelske kunstner Brian Pilkington, som man måske kender fra bogen Flumbra – en islandsk troldemor af Gudrun Helgadottir.

Klaus Slavensky: Hønselortebænken. Illustreret af Brian Pilklington. Andedammen, 2009. 106 sider. Pris kr. 248,-