Kirsty Neale mfl.: Robin Hood 1.-4.
Emner: bogadaption, del af serie, fra 10 år, historisk, især for drenge • Se alle anmeldelser af: Jacqueline Rayner, Kay Woodward, Kirsty Neale, Mandy Archer • • 5. december, 2007Robin af Locksley vender tilbage til et sit hjemland der nu er regeret af tyrannisk sherif, og han vælger derfor at dette må ophøre. Men hvad kan han, ene mand, gøre?
Kirsty Neale: Med bue og pil
Robin af Locksley er endelig vendt hjem efter fem år i krig imod tyrkerne, sammen med sin trofaste ven, Much. De glæder sig begge til at leve i den behagelige dagligdag, som de havde før krigen, men sådan skulle det ikke blive. Det viser sig nemlig, at den gamle sherif af Nottingham er blevet skiftet ud med en yngre og langt mere grusom og grisk person. Forfærdet opdager Robin hvor meget landet sulter pga. de tårnhøje, urimelige skatter, og Robin beslutter at han vil sætte en stopper for dette tyrani – koste hvad det vil!
Kay Woodward: Tungen på vægtskålen
Robin og hans ven Much er flygtet ind i Sherwoodskoven, hvor de møder en gruppe fredløse. Disse, i realiteten ‘døde mænd’, beslutter sig for at melde Robin til sheriffen, men dette for de ikke lov til, for Robin vælger at melde sig selv.
Sheriffen er nemlig begyndt at skære tungerne ud på uskyldige folk, indtil nogen fortæller hvor Robin befinder sig. Da Robin selv har meldt sig, og bliver fanget, må de andre til at finde ud af hvordan de befrier ham, før det er for sent.
Jacqueline Rayner: Hvem skød sheriffen?
Robin fylder sin rolle som den fredløse, men storhjertede hjælper ud, og forsøger at give de fattige en bedre hverdag. Men da der pludselig dukker en ny snigmorder op, som begynder at slå uskyldige mennesker ihjel, får det store konsekvenser for Robin. Sheriffen har nemlig ladet det rygtes, at det Robin der er den mystiske morder. Efterhånden som flere mord finder sted, vil folk ikke have det mindste at gøre med Robin, og han må prøve at finde ud af hvem den rigtige morder er.
Mandy Archer: Barnet i skoven
Robin og hans gruppe finder et spædbarn i skoven, og må finde ud af hvad de skal gøre med det. Uheldigvis har de ikke så meget tid til det, da Roy, et medlem af gruppen bliver fanget af sheriffen og bliver tunget til at skulle står overfor et alvorligt og frygteligt dilemma: hvis ikke han slår Robin ihjel vil sheriffen slå Roys mor ihjel.
Robin Hood 1.-4.er skrevet over BBC tv-serien af samme navn, der har kørt på kanal DR1 i 2007, og det mærkes meget tydeligt. Forfatterne går ikke særlig meget i dybden med følelser, og det der er blevet lagt mest vægt på, er naturligvis de slåskampe Robin Hood er så kendt for, og så samtalerne mellem Robin og hans modstandere.
Jeg synes, at serien mest er rettet imod mænd eller læsere, der bare leder efter en bog med meget handling og ikke så mange tanker og reflektioner. Der er ganske vist flere scener med Robins kærlighedsaffærer, men også disse er meget rettet imod mænd, ved det, at det i første omgang bare handler om at forføre kvinden med et fingerknips, i næste at have en magtkamp med sin ‘elskede’, for at vise at han er den stærkeste og at overbevise hende om at hun nok skal falde for ham, og der er stort set intet romantisk i det.
Sproget er på det jævne, men i det mindste er personerne godt skildret. Selv ved de mest overraskende udtalelser er der ingen psykisk reaktion, kun dialogen fortæller at hovedpersonen godt ved, at det er vigtigt.
Bøgerne om Robin Hood er absolut ikke særlig udspekulerede eller overraskende, og der er ingen synlig forskel på bøgerne, selvom de skifter forfatter.
Hver enkelt bog er meget kort og derfor hurtigt læst og indeholder desuden billeder fra tv-serien, men det er dog en smule irriterende, at de bare er placeret inde midt i bogen, blandet imellem hinanden, så man selv skal finde ud af, om der er et billede, der hører til det, man lige har læst.
Jeg har ikke selv set denne tv-serie om Robin Hood, og kan derfor ikke sige om bøgerne lever op til den, men som bog synes jeg ikke at den fungerer særligt optimalt.
Men er du til lidt overfladisk action, klicheagtige mænd der spiller med musklerne og fik du ikke set tv-serien eller bare ikke kan huske hvad den handler om, er denne bog lige noget for dig.
Kirsty Neale mfl.: Robin Hood 1.-4. Carlsen, 2007
Klik ind på tv-seriens hjemmeside her