Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Kim Wilkins: Havets tyve

Emner: , , , • Se alle anmeldelser af: D.M. Cornish, Kim WilkinsUdskriv anmeldelsen • 20. juli, 2008

Asa og Rollo kommer igen på en farefuld færd, da et magisk arvestykke stjæles af Havets tyve.

Da Asa forsøger at benytte et magisk arvestykke overraskes hun af tyve. De stjæler smykket og børnene følger efter dem. Nu må de kæmpe mod havkæmper og spøgelser. Snart er de i livsfare og eneste mulighed for overlevelse er at stole på en af havets tyve, men kan man det?

Det andet bind af serien Det sunkne kongerige er lige så spændende og medrivende som første bind. De to hovedpersoner kæmper sammenbidt mod umulige odds og nye overraskelser kommer for dagen.

Havets tyve ligger som forgængeren i den svære ende af letlæst med en lix på . Men bogen er så fængslende at den er svær at slippe. Igen har D.M. Cornish på strålende vis formået at fange universet og stemningen i sine fantastiske tegninger. Min ynglingstegning er den af lynet som slår ned i skibet. Det giver et helt gys i mig, når jeg kikker på den.

Bogen er bestemt velegnet til fantasyfans af begge køn. Den vil give den lidt usikre læser en flot og spændende læseoplevelse og vække læselysten. Personligt glæder jeg mig til de næste bind i serien.

Kim Wilkins: Havets tyve (… bog om det sunkne kongerige ; 2.)  ; illustreret af D.M. Cornish ; på dansk ved Grit Feldsted Radich. – 1. udgave, 1. oplag. – Kbh. : Forum, 2007. – 77 sider : ill.. – (Zoom on)
Pris: kr. 149,00

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (Bliv den første til at stemme)
Loading...

Der er lukket for kommentarer.