Katrine Marie Guldager: Line og Sif og den store verden
Emner: Carlsens stribede, dansk, fra 6 år, let at læse • Se alle anmeldelser af: Katrine Marie Guldager, Siri Melchior • • 29. oktober, 2009En stribet fra Carlsen om livets lyse og mørke sider.
Line og Sif er tvillinger. De ser ens ud, men er ikke ens. Den ene ser sort på alting. Den anden ser lyst på alting. Derfor kan de slet ikke undvære hinanden.
Men mor og far mener at netop derfor, skal de på sommerferie hver for sig. De bliver sendt af sted til hver deres onkel.
Pigerne kan slet ikke finde ud af at være uden den anden. Line syntes bare alt er godt og fint. Hun er med på hvad som helst. Sif vil ikke noget og er trist det meste af tiden.
Onklerne syntes nu det er lidt mærkeligt.
Sifs onkel fortæller hende noget om det der med lys og mørke. Alle mennesker rummer begge dele. Det samme siger Lines onkel. Og så sker der noget med pigerne.
Det er en sød lille bog. Godt emne. Det der med lys og mørke. Katrine Marie Guldager skriver fint og let. Hun vil gerne fortælle denne historie. Så det gør hun. Jeg kunne godt ønske mig, at jeg fik lov til at tænke lidt selv. Selv finde ud af det med lys og mørke. Men det er stadig en sød bog.
Katrine Marie Guldager har skrevet flere bøger. Blandt andet Kevins hus, Anton og sorgens pil og Nu er vi så her.
Siri Melchior har illustreret i dejlige farver, der passer godt til historien.
Bogen er en af CARLSENS STRIBEDE og derfor nem at læse.
Katrine Marie Guldager: Line og Sif og den store verden, illustreret af Siri Mechior. Carlsen Forlag, 2009. -57 sider. Kr. 169,95