Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Karen McCombie: Dumme duller, drilleri og dårlige vaner

Emner: , , , , • Se alle anmeldelser af: Karen McCombieUdskriv anmeldelsen • 29. august, 2007

Karen McCombie: Dumme duller, drilleri og dårlige vanerAllys søster Birka er begyndt at opføre sig mærkeligt. Men hvis hun ikke vil tale med om det, hvad kan Ally så gøre?

Birka er nærmest kendt i hele byen for sin meget flippede og ualmindelige tøjstil. Hun hænger ud med folk, der er flere år ældre end hende og går tit på bar, men drikker aldrig og kommer altid hjem til tiden. Men en dag begynder hun at ændre sig. Hun kommer først hjem midt om natten, langt senere end hun må, og efterhånden ændrer hun tøjstil så meget at hun ligner enhver anden på skolen. Og hun går amok over de mindste ting, selv overfor deres far, som de ellers har svoret aldrig at give problemer. Men hun nægter at tale med nogen om det, især ikke Ally. Og det hjælper absolut ikke at hele familien har et enormt økonomisk problem, og at Birka så slæber den ene nye ting hjem efter den anden.

Ally har ingen ide om hvad hun skal gøre, og da hun endelig finder ud af hvad der er galt, kan hun stadig ikke fortælle det til nogen. Og som om det ikke var nok, skal Ally også slås med problemerne om, hvordan hun skal få fat i et fritidsjob ligesom hendes søster Linn.

Dumme duller, drilleri og dårlige vaner er en rigtig god bog, den er ganske vist ikke så sjov som de to første, men plottet er rigtig godt. Det er blevet spredt rigtig godt ud over hele bogen, så man ikke keder sig på noget tidspunkt, og man forstår personerne godt.
Der er stadig underholdende udtalelser og naturligvis de utallige kæledyr, og man får stadig masser at vide om Allys liv i skolen og med vennerne, deriblandt den nye pige Kyra og den super generte Sandy, plus at man bliver lidt bedre præsenteret for Allys andre venner.

Karen McCombie: Dumme duller, drilleri og dårlige vaner (Allys liv; 3). Oversat af Henriette Rostrup. Sesam, 2006
Forside: Spike Gerrel

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (2 stemmer)
Loading...

4 kommentarer »

  1. din cerie med allys liv, er bare for fed.
    det er en rigtig god cerie og sjov at læse.

  2. Du har helt ret med det!
    Den er super god ;b

  3. Jeg er selv igang med den serie, og den er vildt god!

  4. Jaa, den er helt vildt god :DD