Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Kalle Güettler, Rakel Helmsdal & Áslaug Jónsdóttir: Store monstre græder ikke

Emner: , , , , • Se alle anmeldelser af: Áslaug Jónsdóttir, Kalle Güettler, Rakel HelmsdalUdskriv anmeldelsen • 6. august, 2008

Selvom der optræder et græsmonster på forsiden skal man ikke tro, at det er en gyser for små børn…
Tværtimod.

Store Monster vil ikke lege med lille monster, fordi lille monster er så meget bedre til alting: Han kan klippe de fineste papirguirlander og Store Monster kan knap nok holde rigtigt på saksen. Lille monster kan tegne og skrive, og læse TV-programmet. Og Store Monster kan ikke finde ud af noget som helst – men han græder ikke.
Først da lille monster siger, at Store Monsters far er underlig – og Store Monster ikke kan finde på noget at sige, brister han i stortudende gråd. Lille monster indrømmer, med meget lille stemme, at der altså er noget han ikke kan: Han kan ikke svømme og vil gerne have, at Store Monster hjælper ham. Og det kan Store Monster og det vil han.
Store Monster finder ud af, at han godt må græde, når han bliver ked af det – for han har fundet en god ven, som ikke griner af ham…

Store monstre græder ikke er en herlig billedbog som tager fat på et stort emne: børns selvværd eller mangel på samme. Med øm indlevelse og flotte tegninger fortælles om hvordan et venskab imellem de to monstre gror frem og vokser i kraft af forskelligheden: Dét den ene ikke kan, kan den anden og så hjælpes de bare ad.
Hvorfor bruge monstre til at skildre problematikken? Udover at monstre appellerer til drengene…

Et lille udpluk i nogen af de iagttagelser, der blev gjort i forbindelse med oplæsning af bogen:

(Pige, 5 år) “monstre er sjovere end bamser”
(Pige 4 år) “og næsen ligner en agurk”
(Pige 4 år) “jeg kan ikke binde mine sko… Det kan min storesøster heller ikke”
(Pige 5 år) “se, han lukker øjnene når han er glad”

Det er tydeligt, at bogen fanger børnene på det rigtige ben: Hvad de synes er sjovt og underligt. Også bogens tema er opfanget fuldstændigt af en 4 årig!

De følsomme illustrationer, som er lavet af Áslaug Jónsdóttir, går også klart ind og kildrer empatien. Store Monster er skildret som en stor, grøn græstot med bedrøvede øjne, 2 store hjørnetænder og en mægtig næse. Lille monster er lille, kuglerund og sort – med røde futter. Han har en lille rød næse, mange spidse tænder og plirrende, nysgerrige øjne. De er modsætninger i både fysisk og psykisk forstand. Det var godt de mødtes – modsætningerne.

Store monstre græder ikke er den anden bog i en serie på foreløbig fire. Den har fået Reykjaviks Børnebogspris i 2007.
Den første bog i serien, “Nej! sagde Lilletrold” fik “Dimmalimm”, Islands Illustratorpris i 2004

Store monstre græder ikke / tekst: Kalle Güettler, Rakel Helmsdal og Áslaug Jónsdóttir ; illustrationer: Áslaug Jónsdóttir ; på dansk ved Hugin Eide. – Hedehusene : Torgard ; [Haslev] : [eksp. NBC], 2008. – [32] sider : alle ill. i farver, 30 cm
Pris: kr. 179,00

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (1 stemmer)
Loading...

Der er lukket for kommentarer.