Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Joyce Carol Oates: Sexy

Emner: • Se alle anmeldelser af: Ikke kategoriseretUdskriv anmeldelsen • 24. september, 2005

Joyce Carol Oates: SexyDarren Flynns engelsklærer bliver anklaget for pædofili og Darren bliver ufrivilligt blandet ind i sagen

Darren Flynn er populær. Han er med på skolens svømmehold, og pigerne synes, han er ret sexet.
Darren er dog ikke vild med opmærksomheden, han er ikke særlig interesseret i pigerne. Han har det svært med sin seksuelle identitet og vil allerhelst bare svømme og være i fred.

Da Darren en vinterdag modvilligt tager mod et lift fra engelsklæreren Mr. Tracy, sker der noget, som Darren har svært ved at tolke. Han fortæller ingen om det og prøver bare at glemme, at han nogensinde har været i Tracys bil.

Men da hans kammerater fra svømmeholdet senere finder på en plan for at hænge Mr. Tracy ud som hævn for en dårlig karakter, dukker episode igen op i Darrens hoved. Kammeraterne spreder rygter om Mr. Tracy – rygter der siger, at Tracy er bøsse, pædofil og har misbrugt nogle af drengene på skolen.

Mr Tracy bliver suspenderet, og selvom Darren ved, at han kan hjælpe ham, tør han ikke stå frem og støtte Tracy. Selv da politiet afhører Darren, fordi han er blevet set i Tracys bil, tør han ikke fortælle nogen om, hvad der skete. Først da det er alt for sent, ser Darren tingene klart og gør sit bedste for at gøre det rette.

Sexy er en spændende og godt psykologisk skildret bog. Gennem hele bogen sidder man med uklarede spørgsmål; hvad skete der egentlig i bilen? er Tracy skyldig eller uskyldig? og selv når sidste side er læst, er der mange tanker, der stadig trænger sig på. Handlingen fortælles fragmenteret, men man vænner sig hurtig til skrivestilen, og det er faktisk med til at gøre Darrens nervøsitet og forvirrende tanker mere virkelig. Bogen beskæftiger sig med et vigtigt emne og stiller mange spørgsmål omkring pædofili. For hvor går grænsen mellem rettidig indblanding og hysteri og overdreven forsigtighed?

Joyce Carol Oates: Sexy. Oversat afUlla Warren. Carlsen, 2005. Forside: Underwerket. Originaltitel: Sexy

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (1 stemmer)
Loading...

Én kommentar »

  1. Hvad der skete i bilen står i bogen: Ingenting.

    Hele hysteriet foregår omkring hovedpersonen og tvinger ham til tavshed.

    Læs min anmeldelse:

    http://inferens.wordpress.com/2011/02/13/joyce-carol-oates-sexy-2/