Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Jostein Gaarder: De gule dværge

Emner: , , • Se alle anmeldelser af: Jostein GaarderUdskriv anmeldelsen • 21. januar, 2008

Jostein Gaarder: De gule dværgeEn dag er alle mennesker væk og Aske er helt alene. Men så møder han en sær gul dværg, som slår med terning…

En dag, da Aske er alene hjemme, forsvinder alle mennesker. Så støder han på en gul dværg, der konstant slår med en terning. Snart opdager Aske, at dværgen, terningen og menneskenes forsvinden hænger sammen.

Nå må han finde en måde at få en terning fuld af seksere til at slå syv, hvis han ikke vil blive det eneste menneske på jorden.

De gule dværge er en sær bog, men sær på den gode måde. Den er fuld af pudsige indfald og tanker. Hele tiden spørger man sig selv, hvordan hænger det sammen? Asker er en normal dreng, men en veludviklet logisk sans. Den får han brug for i sit møde med de gule dværge.

Bogen er læs-let i den lettere ende, og det er skønt at møde en fortælling, der kombinerer det lette læsetekniske niveau med en anderledes og mystisk historie. Bogen har korte kapitler og afsnit. De brydes ofte af Signe Rød’s sort/hvide tegninger, hvis skæve vinkler smukt understøtter den mystiske historie.

Det er en bog fuld af spørgsmål og overraskende svar. En anderledes historie, som man nok skal spekulere lidt over. Og det er bestemt ikke så ringe endda.

Jostein Gaarder: De gule dværge; oversat af Camilla Christensen, illustreret af Signe Rød. Forum, 2007.
Forside: Signe Rød. Originaltitel: De gule dvergene. Pris: 139,-

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (Bliv den første til at stemme)
Loading...

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)