Fortællingen.dk

20 års jubilaren ”Eventyret om fjeren og rosen” fejres med en ny og udvidet udgave.

Det gode eventyr forældes ikke, og ”Eventyret om fjeren og rosen” er ikke forældet. Men for at fejre den prisvindende bogs 20 års jubilæum, er den udkommet i en ny og udvidet opgave. Det udvidede består bl.a. af en ny slutning (som var Josefine Ottesens oprindelige) og en medfølgende cd med musik til eventyret. Musikken er skrevet af Jan Schønemann og Christian Søgaard.

Selve eventyret er dog det samme – heldigvis. ”Det Smukke Land” og ”Fuglelandet” er naboer, men de to lande er adskilt af en giftig sump, der umuliggør at de besøger hinanden. I det smukke land har de kollektivt mistet hukommelsen. De ved ikke noget om fortiden og kun små børn får lov at besøge ”Gammelmor” der fortæller historier. De forholdsvis identitetsløse indbyggere har ikke navne, men kaldes ved deres funktion – f. eks. ’kongen’. Kongen er den eneste, der ikke rigtig trives. De tror, han er syg. Han sidder drømmende og kigger på roser, og når ingen ser det, sniger han sig hen til Gammelmors hus for at lytte til historier.

På den anden side af den giftige sump, i ”Fuglelandet”, går det anderledes lystigt for sig. Her er er der dans og historier fra morgen til aften, men ingen har forstand på at holde på en lineal eller en passer og deres bygninger (for)falder. Så de to lande har brug for hinanden, og en dag lykkes det for en ung kvinde fra Fulgelandet af rejse over sumpen. Hun skal finde en spådom, der skal hjælpe med at genforene de to lande. Hun møder Kongen, og de bliver meget glade for hinanden. Men megen modgang skal der til for det kan gå som det skal i et rigtigt eventyr.

Josefine Ottesen har bestemt gjort sig positivt bemærket i de år, der er gået, siden ”Eventyret om fjeren og rosen” udkom første gang. Hun har modtaget priser i stribevis og læses og læses og læses. Der er kunder i butikken til den gode historie, og den leverer Josefine Ottesen.

”Eventyret om fjeren og rosen” er varm og rar læsning. Der er også spænding, uhygge og romantik. Heldigvis behøver man ikke vælge imellem de to slutninger, man kan jo bare læse dem begge, men skulle jeg vælge, så vil jeg vælge den oprindelige – altså den der kom med i den første udgave af bogen. Jeg kan godt lide, at man stadig sidder med ”spændingsåndedræt” når det sidste blad vendes. Jeg har ikke brug for at komme med helt hjem, på vandreture, til følsomme optrin og bryllupsforberedelser. Bryllupsforberedelserne kan man tænke sig til – det er jo et eventyr.

Josefine Ottesen: Eventyret om fjeren og  rosen: ny, udvidet udgave. Høst & Søn, 2006. Forside: Emil Landgreen