Fortællingen.dk

Følg pigen Enya med de mærkelige blå øjne og de synske evner. Hun rejser ud for at finde sin slægt og vide mere om slægtens oprindelse .

1. Troldtøs Pigen Enya er plejebarn hos Lars Kusk og hans sure kone Marthe som kalder hende troldtøs. Det er kun Lars Kusk som kender noget til Enyas fortid og de andre folk i byen er bange for hende bl.a. på grund af hendes meget skinnende blå øjne og lyse hår, men også fordi hun har synske evner. En dag hjælper Enya Lars med at køre kusk og hun får på et tidspunkt en tilhyllet person med i vognen. Passageren skal køres uden for byens porte og uden at være klar over det hjælper hun byens prins med at flygte. Senere må Enya selv flygte da Marthe vil angive hende til kongens vagter.

2. Klanen Enya er flygtet ud af byen og plejefaren Jens Kusk forsøger med magt at overtale hende til at blive. Hun får uventet hjælp af en gammel mand fra klanfolket som har lejr uden for byen, men hun flygter videre ud over engene og ind i skoven. Her møder hun igen senere den gamle mand og klanfolket og hun vælger at rejse videre med dem. Blandt klanfolket lærer hun den unge Kee at kende og sammen skal de optræde på markeder for at tjene penge

3. De tre søstre Enya bliver klar over at Kee er den flygtede prins og han skulle giftes med storherre Wurmas datter Iselin mod sin vilje. Carni som har opfordret Enya til at acceptere og bruge sin evner mere, tager hende med til De tre søstre som skal bedømme hendes evner. Da de vender tilbage til lejren er den blevet overfaldet og brændt ned. Carni og Enya vandrer sammen videre og han fortæller hende at hendes slægt er Krystal slægten. Han fortæller også hvor vigtigt det er at prinsen bliver gift med en pige med de rette evner til at se indad. Således at når denne pige bliver Vor Frue kan hun hjælpe kongen med at regere på klogeste vis. Wurmas soldater overfalder dem på et tidpsunkt og Carni bliver stået ned og Enya må flygte videre selv.

4. Prøven Enya er på vandring alene og målet er Slottet I Søen hvor Krystalslægten holder til. Da hun endelig ankommer, er hun helt udmattet og får et syn med Rami og bruden Iselin. På slottet bor fruen Rea og hendes søn Tamiel. Rea bliver overbevist om at Enya er datter af hendes afdøde datter Safir som stak af for at gifte sig med en mand fra De Fremmede. Rea er overbevist om at Enya er den rette til at blive gift med Rami og hun vil derfor teste Enyas evner. Hun skal gennemgå den prøve som bruges når en kommende konge skal vælge sig en hustru.

5. Kildens dattter Nu skal Enya læres op for hvis hun skal være kongens hustru har hun meget at lære. Rea tager hende med ud i en grotte hvor hun skal lære at mane og signe og efter nogle måneder er hun klar til at hente sin krystal på bunden af den kilde som er i grotten. Her skal hun også kæmpe med ånder og bruge sine evner. Heldigvis får hun hjælp fra en hvid bjørn som viser sig at være hendes ukendte fars kraft, og den forærer hende en tromme. Tilbage på slottet skal Enya vise sine evner og færdigheder for De Tre Søstre og de når frem til at Enya er velegnet til at blive Vor Frue – kongens hustru. Enya må drage til kongen og forsøge at blive hans hustru i stedet for Iselin.

6. Vor frue Enya og Rea er på vej til kong Rami og de søger logi for natten i en by. På kroen bliver de pågrebet af nogle vagter og Enya bliver ført for Iselins far Wurma. Enya udfordrer ham til en kamp med Iselin for at afgøre hvem af dem der er bedst egnet til at blive Vor Frue. For at svække Enya, så viser Wurma hvem han har som fange i sin kælder. Det er Enyas far Shido som har været fanget siden Enyas fødsel. De taler længe sammen og Enya mister modet til at kæmpe mod Iselin, men overvinder det dog og går fuld af mod til kamp mod Iselin.

Josefine Ottesen har endnu en gang stykket en god historie sammen som fanger læseren fra første side til den sidste. Det er den sædvanlige fantasy genre hvor hovedpersonerne har overnaturlige evner som bruges i kampen for at opnå et bedre liv. Enya serien er vel for pigerne hvad Drageherren er for drengene. De er begge velegnede til læsesvage store børn såvel som børn der begynder på selvstændig læsning og som endnu synes deciderede børneromaner er for uoverskuelige. Både Drageherren og Enya-serien kan også med stor fordel læses af læsesvage voksne. Sproget er enkelt og sætningerne korte og uden lange besværlige ord. Alle 6 bind i serien er rigt illustrerede med flotte billeder af Lars Lauge og billederne støtter godt op om teksten og viser historiens skriftende stemninger. Så hvis der er noget læseren ikke helt fanger i teksten kan det læses i billederne. Enya-serien er efter min mening et kærkommen tilbud til nye læsere som står på tærsklen til at kaste sig over selvstændig læsning.

Josefine Ottesen: Enya 1-6. Alrune, 2005. Forsider: Lars Lauge