Fortællingen.dk

Kan svorne fjender kæmpe side om side for at redde liv og kongeriger?

Med hjælp fra den skandiske jarl, Erak, er Will og Evanlyn flygtet fra det barske og opslidende liv som trælle i skandiernes hovedstad Hellasborg. De gemmer sig i de vinterklædte bjerge og venter længselsfuldt på forårets og frihedens komme, mens Will langsomt kommer til kræfterne igen.

Netop som de første spæde tegn på forår viser sig, bliver Evanlyn bortført af nogle mystiske ryttere. Will følger efter dem for at komme hende til undsætning, men han er helt ude af træning og selv for en øvet rangerlærling ville seks fjendtlige temujai-krigere være helt umulige odds. Heldigvis er Halt og Horace på vej, men gensynsglæden bliver hurtigt afløst af rædsel, da det går op for dem, at de seks temujaier blot er en flok spejdere, der er sendt i forvejen for en invasionsstyrke af uhyre dimensioner.

Rytterfolket fra Øststepperne er berygtede som særdeles organiserede og strategisk dygtige krigere, som skandiernes ukoordinerede og fandenivoldske kampteknik vil være helt magtesløs overfor. Nu er gode råd dyre, for hvis Skandia falder i kamp er vejen til Araluen blottet. Den eneste mulighed er at lægge fjendtligheden til side og kæmpe sammen med skandierne, hvis den indtrængende fjende skal overvindes.

I Pagten med skandierne er historien om Skyggens lærling tilbage i den sædvanlige spændingsmættede stil. Dette fjerde bind i serien er lige så actionpræget som de to første, og hele den sidste del af bogen kulminerer i et stort, intenst og skæbnesvangert slag, hvor der redegøres udførligt og detaljeret for både kampteknik og strategi. I lighed med tredje bind udspiller historien sig i en mytisk middelalderagtig fortid, der er helt blottet for de overnaturlige væsner, vi mødte i de to første bind. Der er ingen magiske løsninger på problemerne, i stedet må kampene kæmpes med blod, sved og tårer.

Det fantastiske element i serien består først og fremmest i, at den fungerer i en opdigtet verden, men det er alligevel en verden, der mimer vores verden både historisk og geografisk. Hvis man ser på kortet i bøgerne, ligner det et kort over England, Europa og Skandinavien i middelalderen, ligesom skandierne selvfølgelig er baseret på vikingerne og inspirationen til temujaierne tydeligvis er hentet hos Djengis Khans mongolske rytterkrigere.

Udover det lave niveau af magi adskiller Skyggens lærling sig fra mange andre fantasyserier ved ikke at operere med én fast ”mørk herre” gennem hele serien. Typisk står kampen mellem det gode og det onde på gennem en hel serie, tænkt f.eks. på Harry Potters opgør med Voldemort, men her vindes denne kamp faktisk i slutningen af andet bind, hvor Morgarath bliver dræbt. Det skaber en stor dynamik i historien, fordi det giver mulighed for sidenhen at introducere mange forskellige plots og skurke. I dette bind møder vi eksempelvis nye fjender i form af temujai-krigerne, mens skandierne går fra at være fjender til pludselig at blive allierede.

John Flanagan har skabt en historie, der bare fortsætter med at være helstøbt, fængslende og underholdende i sådan en grad, at det driver læseren fra bind til bind for at tage på nye spændende eventyr med Will, Halt, Horace, Evanlyn – og ikke mindst Tug.

John Flanagan: Pagten med skandierne  (Skyggens lærling; 4) Borgen, 2007. – 379 sider