Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

J.K. Rowling: Barden Beedles Eventyr

Emner: , , , • Se alle anmeldelser af: J. K. RowlingUdskriv anmeldelsen • 25. december, 2008

Rowling: Barden Beedles EventyrFem magiske troldmandsfortællinger fra Harry Potters mor.

Sidste år blev et eksemplar af Barden Beedels Eventyr solgt for 20 mio. kroner på en velgørenhedsauktion. Interessen var naturligt nok enorm, det er det første fra forfatterens hånd efter Harry Potter serien og fansene længes efter det univers, der i mange år har betydet så meget for dem. Derfor er det skønt, at alle nu har mulighed for at læse alle 5 eventyr i bogen.

Bogen indeholder en samling af eventyr, der for troldmandsbørn er lige så kendte, som eventyrene om Askepot og Tornerose er det for mugglerbørn.

Har man læst Harry Potter, kender man et af eventyrene. “Eventyret om de tre brødre” har nemlig en fremtrædende rolle i Harry Potter og Dødsregalierne, da det fortæller historien om de vigtige horcruxer. Men man kan også læse 4 helt nye, ukendte eventyr med magisk morale fra troldmandeverdenen.

Er man ikke Harry Potter fan er Barden Beedles Eventyr vel nok en noget mærkelig bog, som måske vil virke uinteressant. Men for fans er det en kærkommen udgivelse, som holder liv i det univers, man holder så meget af. Det er svært – ja næsten umuligt – at lade være med at sammenligne og derfor vil man opleve, at eventyrene ikke indeholder den samme spænding, charme og humor som Harry Potter bøgerne. Men stilen og tonen i bogen er i top. J.K. Rowling kan sit kram og som altid er man godt underholdt. Især den lille finesse, at hvert eventyr bliver afsluttet af Professor Dumbledores personlige kommentarer er sjov, og det er næsten den største fornøjelse ved bogen.

Barden Beedles Eventyr bør læses som en eventyrbog. Som de fleste eventyr bliver historierne meget bedre, når de læses højt i en rolig hyggestund.

Det var oprindeligt ikke planen at Barden Beedles Eventyr skulle udgives. Rowling håndskrev seks eksemplarer til nogle særligt udvalgte, og et syvende eksemplar blev sat på auktion og solgt for næsten to millioner engelske pund, som blev skænket til velgørenhed. Herefter ombestemte Rowling sig imidlertid og lod Barden Beedles Eventyr udkomme så Harry Potter fans fra hele verden kunne få fornøjelse af bogen også.

Barden Beedles eventyr / J.K. Rowling ; oversat fra de oprindelige runer af Hermione Granger ; oversat fra engelsk af Hanna Lützen. – 1. udgave. – [Kbh.] : Gyldendal, 2008. – xv, 106 sider : ill.

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (2 stemmer)
Loading...

2 kommentarer »

  1. Jeg syntes at det er en rigtig god bog, for dem der også godt kan lide Harry Potter.

  2. Åh gud jeg skal have den bog ! 8o