Fortællingen.dk

Spændende men smertefuld historie om et selvmord og det der (måske) førte hen til det

Jeg hørte engang en sige, at hvis vi alle sammen puttede vores problemer i en pose og lagde dem på et bord, hvor vi alle kunne åbne og kigge ned i dem ville vi gå derfra med den pose vi kom med.
Det var klogt sagt, syntes jeg, fordi vi ved faktisk aldrig hvad andre mennesker går og tumler med.
Denne roman understreger den pointe på tankevækkende og sørgelig vis.

En dag modtager teenageren Clay en mærkelig pakke fuld af kassettebånd, som rummer den ret grumme historie om hvorfor pigen Hannah, som han var forelsket i, har begået selvmord.
Historien er indtalt af Hannah selv og kassettebåndene skal omkring 13 personer, der netop er de mennesker hun mener er ansvarlig for de begivenheder der førte til hendes død.

Selvmord er en permanent løsning på problemer som måske blot var midlertidige. Hannahs historie er smertefuld men også frustrerende fordi man fra første side ved hvordan det ender. Hannahs personlige fortælling er fuld små episoder som er genkendelige for enhver teenager: rygter, mobning, forelskelse, venskab og skolens hakkeorden.

Romanens største styrke er at dens mange personlige tanker og overvejelser som gør at hele selvmordsproblematikken rumsterer længe. Man får ondt af Hannah og hendes ensomhed men man frustreres også over at hun brugte sine sidste dage på at anklage i stedet for at finde hjælp og udveje.
Døde piger lyver ikke er opbygget som en spændingsroman og den holder tempoet hele vejen igennem. Begivenhederne ruller ad sted og alt griber ind i hinanden. Sådan er livet.

Undervejs var jeg lidt irriteret over selve romanens form. Indimellem Hannahs fortælling suppleres der ivrigt med Clays tanker hvilket jeg syntes var forstyrrende og ærgerligt fordi det gav en ellers troværdig og gribende roman et lidt konstrueret udtryk.

Bagerst i bogen kan man læse et interview med forfatteren om hvordan historien blev til og hvilke overvejelser han gjorde sig undervejs om form og indhold. Han forsvarer også her sit retrovalg om at bruge kassettebånd i en nutidig historie. Jeg syntes ikke helt hans argumenter holder men lad nu det være. Historien er spændende og veldrejet i forhold til de tidløse eksistentielle problematikker.

Jay Asher: Døde piger lyver ikke. Oversat af Ida-Marie Rendtorff. Politiken, 2010.- 320 sider.
Originaltitel: 13 reasons Why