Fortællingen.dk

Jeg forestiller mig, at Jan Lööf tegner med en ganske særlig pen – alt, hvad han frembringer, bliver på forunderlig vis større indeni end udenpå. Det gør sig gældende både på de huse, han tegner, og de historier, han fortæller.

Jan Lööf fyldte 70 år i 2010, så han har været i gang, siden før jeg var knægt, for jeg er vokset op både med hans bøger og hans tegneserier. Og på trods af deres umiddelbart enkle historier rummede de den magi, der gør, at jeg dårligt skal åbne en af hans bøger, før billederne springer frem fra erindringerne. Nu har Carlsen nyoversat tre af hans klassiske fortællinger og samlet dem under titlen “Historier” – det er “Min morfar er sørøver”, “Det røde æble” og “Onkel Skrot”. Alle har de naturligvis fordelen af en god portion nostalgi, men ser man forbi det, fungerer Lööfs historier altså upåklageligt den dag i dag.

I “Min morfar er sørøver” har fortællerens morfar en vane med at fortælle eventyr fra sit liv på de syv have, hvor han kæmpede med sin arvefjende, den arabiske sørøverkaptajn Omar. Mormoren kalder der nonsens, men barnebarnet tillægger nu historierne en vis vægt – og en dag tropperen morfar da også op i sit sørøvertøj, og de to drager ud. Det bliver en drabelig oplevelse med storme, skatte, luftskibe og selvfølgelig en vis arabisk sørøverkaptajn.

“Det røde æble” er anderledes underspillet – det er historien om en mand (i nålestribet jakkesæt), der bliver snydt af en frugthandler, da han køber et æble. Derefter ser vi, hvordan den ene hændelse griber den anden, og så vor uvidende hovedperson får et lækker æble, og vor skurk får en lang næse.

“Onkel Skrot” drager også ud i verden, sammen med nevøen Kalle og vennen Frank N. Stein. Denne gang er det med hjuldamper, storm og vilde dyr.

Lööf fortæller med en forbløffende blanding af naivitet, drama og fantasi – og jeg kan for min død ikke forstå, hvordan fungerer, men det gør det altså. Tegninger og tekst spiller sammen på allerbedste vis – historierne er enkle, og tegningerne er simple, men sammen er de altså større indeni end udenpå. På uforklarlig vis er det, som om Lööf gemmer detaljer i billederne – eller blot rammer det der punkt, hvor læserens fantasi gør det for ham. For selv om der måske ikke sker så meget på de enkelte sider, så er der fyldt med små historier i baggrunden.

Dette er et af de få tilfælde, hvor jeg håber, at forældrene vil lade sig gribe af nostalgi og tænke: “Den bør afkommet også opleve!”. Det er ikke altid, at den slags nostalgi bærer gode ting med sig, men Lööf beviser, at kvalitet overlever og fortsætter med at glæde!

Jan Lööf: Historier. Oversat af Lene Ewald Hesel. Carlsen, 2010.