Fortællingen.dk

Strid er tilbage – i topform

Jakob Martin Strid, oftest bare kendt som sit alter ego Strid, har begået sig som strid satiriker, sprudlende ordjonglør og blid billedlyriker. I sit seneste usandsynligt flotte værk er det den sidste rolle, han udfylder, omend den også har en smule kant – og det gør han utroligt flot.

Strid er en pragtudgivelse på alle fronter. Gyldendal har sat alle sejl til, og selve bogen er en lækkerbisken at sidde med. Der er også tænkt på de voksne læsere her, og bogen placerer sig i det hele taget over et bredt spektrum af læsere med sine umiddelbart enkle fortællinger, som alligevel rummer mange dybder.

Der er ikke tale om én lang historie her, men mange af skiftende længde, men alle ret korte. Ja, nogle er dårligt nok historier, men snarere små, pudsige anekdoter uden ord. Fælles for dem er en legende nysgerrighed, en nærmest poetisk tone og så de helt uovertrufne tegninger. Og så følger de alle figuren Strid og den lille gule kat, der drager på eventyr. Nogle er enkle og letforståelige, men andre måske vil sende læseren på jagt efter en fortællemæssig pointe.

Personligt svingede jeg mellem ”Wow!” og ”Det slap han lidt for let omkring”, men jeg kan ikke komme udenom, at alle sider rummede noget ekstra, det der lille krydderi, som kildrer fantasien. Magien ligger i Strids streg og hans blik for billeder, for hans tegninger har nået et nyt stade – de er vidunderligt enkle, samtidig med at de virker, som om de er på vej ud af siden. Og selve billederne er af den slags, der kan bore sig dybt ned i ens tanker og uden tvivl boble op i mange år fremover. Detaljerne danser rundt på siderne, i hjørne og krone og marginer som lækkerbiskener for glubske øjne – det bliver til en frydefuld blanding af Steen & Stoffer med Franquins ”Sorte sider” og filmen ”Min nabo Totoro”. På samme tid sjovt, kært, fascinerende og spændende.

Jakob Martin Strid: Strid. Gyldendal, 2009, 160 sider