Fortællingen.dk

Safir & Ruby – de næsten ens piger i denne historie – er et charmerende bekendtskab: sjove, frække og til tider voldsomt provokerende. De ved noget om venskab men er også ramt af tilværelsens alvor.

Næsten ens er en sød og sjov bog om et par enæggede tvillingesøstre på 10 år: Safir og Ruby. De bor, da vi møder dem, sammen med far og bedstemor. Deres mor er død af sygdom tre år forinden.

De charmerende men noget luskede tvillinger er i starten så tæt og har så mange indbyrdes tegn og tricks, at de kan narre folk til at tro, at de virkeligt kan læse hinandens tanker. Det kan de selvfølgeligt ikke, men de er hinandens bedste venner og store støtte.

Problemerne begynder for alvor at hobe sig op, da deres far forelsker sig i en ny kvinde. Han opfylder en gammel drøm og køber sig en boghandel i en lille by langt væk. Utilgiveligt for de to piger, der er totalt blinde for, at den ny kæreste faktisk er en god kvinde, der måske forstår de to piger bedre end far.

Flytning til den lille flække bliver en stor prøvelse for tvillingerne. Skoleskift er altid svært, og samtidig føler de sig mere end dobbelt anderledes: pkt. 1. de er tvillinger, pkt. 2; de er nye i byen, pkt. 3; far maler boghandlen postkasserød, hvilket ikke huer indbyggerne i det lille samfund. Kunne det være værre?

Tvillingerne drømmer sig langt væk. De har altid drømt om at blive skuespillere og store stjerner. Da de i avisen ser en annonce for en audition til en filmatisering af Enid Blytons bøger om Tvillingerne fra St. Clare, øjner de deres store chance. MEN, Far vil ikke lade dem tage af sted. De stikker alligevel af i nattens mulm og mørke. Det har længe rumlet i tvillingernes forhold, men efter denne tur, bliver det for alvor sat på prøve.

Det er de to piger selv, der får lov at fortælle historien. Bogen er bygget op som deres fælles dagbog, og de skiftes til at skrive. Det fungerer godt og giver en fin dynamik i fortællingen, at de skiftes til at føre pennen. Det er også med til at tegne billedet af deres forskellige personligheder, når de, åbent og ærligt, overlader pennen til den anden, fordi der er noget de mener den anden vil være bedre til at skrive.

At pigerne selv fortæller gør også, at historien er behageligt fri for både sødsuppe og løftede pegefingre. Her hersker ingen illusioner om søde tuttenutte tvillingepiger. Vi ved, at de hader de yndige flæser, som bedstemor klæder dem ud i, og vi ved at de (selv om det ikke er pænt) fryder sig lidt (meget!), da bedstemor får så meget gigt, at hun ikke længere er i stand til at producere de forhadte flæser så de må ty til købetøj (jubel!).

Bogen er ikke kun interessant for enæggede tvillinger i identitetskrise. Alle os, der ikke har en tvilling, vil sagtens, uanset alder, kunne identificere os med det, at tilværelsen nogen gange bringer os udfordringer der kræver, at vi ændrer det billede vi har af os selv og vores medmennesker. Desuden er den underholdende og ganske morsom.

Næsten ens er illustreret med tegninger af Nick Sharratt og Sue Heap. De meget enkle og sjove stregtegninger er integreret i teksten og skal forestille at være tegnet af tvillingerne selv. Det fungerer fint sammen med det dagbogsagtige. Tegningerne har i hvert fald børnetække; Min 3-årige datter var meget interesseret i at bladre i bogen. Bogen henvender sig primært til piger fra ca. 10 år, men jeg var nu godt underholdt, selv om jeg er 32 år.

Jacqueline Wilson: Næsten ens. Oversat af Kamilla Jørgensen . Carlsen, 2005
Forside: Nick Sharratt og Sue Heap. Originaltitel: Double Act, 1995