Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Ingelin Angerborn: Hvis jeg bare ikke var kommet til at forbytte Doris Hansens hund

Emner: , , • Se alle anmeldelser af: Ingelin AngerbornUdskriv anmeldelsen • 29. oktober, 2006

Ingelin Angerborn: Hvis jeg bare ikkeEn forbyttet hund, en forsvunden cykel og et allergisk anfald. Det er bare nogle af de ting, Tilde kommer ud for, den dag hvor alting går galt!

Tilde går i tredje klasse og er vild med hunde. Hun har 119, men desværre er de alle af racen tøjdyr, for Tildes mor er allergisk. I Tildes ejendom bor Doris Hansen, som har en levende hund, Loppe, og den får Tilde lov at gå tur med.

Tit går turen forbi Axels hus, for Tilde er ret forelsket i Axel, som har brunt hår og øjne som en cockerspaniel.
En dag da Tilde kommer ud fra supermarkedet, får hun øje på Axel. Da Axel siger hej og vil følge hende lidt på vej, bliver Tilde lidt rundtosset og griber hurtigt Loppes snor. På vej hjem opdager Tilde, at det ikke er Loppe, der er for enden af snoren, men hun kan jo ikke fortælle Axel, at hun har taget den forkerte hund, så hun tager den fremmede hund med hjem.

Den fremmede hund sætter en kædereaktion af oplevelser i gang. Tilde kommer ud for den ene frygtelige, pinlige og også lidt morsomme hændelse efter den anden. Hun mister sin cykel, ødelægger sine cowboybukser og forstuver sin fod. Men hun bliver også gode venner med Sara, Axel, Line og Gustav og opdager, at der faktisk kan komme en masse godt ud af at alting går galt.

Jeg morede mig virkelig, da jeg læste “Hvis jeg bare ikke…” Det er en rigtig god historie som er sjov uden nogensinde at bliver for fjollet. Jeg håber, at Tilde roder sig ud i flere situationer i en fortsættelse, for jeg vil meget gerne læse mere.

 Ingelin Angerborn: Hvis jeg bare ikke var kommet til at forbytte Doris Hansens hund. Oversat af Kina Bodenhoff. Gyldendal, 2006. Forside: Marianne Bisballe

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (Bliv den første til at stemme)
Loading...

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)