Ildfugle, bd. 2
Emner: fantasy, fra 12 år • Se alle anmeldelser af: Antologi • • 16. oktober, 2005Endnu en række perler inden for fantasygenren, leveret med kyndig hånd.
Ligesom første bind af ”Ildfugle” er der her desværre tale om lidt falsk varebetegnelse. Undertitlen, ”en antologi af fantasy og science fiction”, er desværre ikke helt dækkende, idet der kun er tale om fantasy. Til gengæld er kvaliteten igen i top.
I dette andet bind er der færre historier, kun seks stykker, men til gengæld er de længere, hvilket giver forfatterne mere spillerum. I den kortere end holder dog Nancy Farmer sig med ”Husk mig” om en lille familie, der kommer længere ud, end de kan bunde. Historien fungerer flot i sin sammenspil mellem noget magisk og familiens ene datter, Flo, der er tilbagestående.
Farmer er en af de forfattere, der tidligere har været udgivet på dansk. Men mest kendt her er nok Diana Wynne Jones, der i ”Lille Dot”med sikker hånd leverer underholdende og spændende historie om en kat, fortalt af katten selv, der er ”så heldig at være i besiddelse af en troldmand, der taler til mig”. Jones leverer historien med troldmænd, bønder, monstre og masser af katte – og en god portion underfundig humor. Også tidligere set på dansk er Garth Nix, som det lykkes at overgå Jones med ”Håbets kiste” – en sær blanding af alternativ historie, western, magi og Hitler (eller én, der ligner mistænkeligt meget). I mine øjne er den helt klart hele samlingens mesterstykke – den er noget voldsom og sørger egenhændigt for, at ”Ildfugle” ikke ender som en antologi kun rettet mod unge piger.
Halvdelen af forfatterne i dette bind har altså ikke før været udgivet på dansk. Det gælder bl.a. Elizabeth E. Wein, hvis ”Jagen efter vind” desværre ikke sagde mig ret meget, om end det rent atmosfærisk var ganske vellykket. Dernæst Nina Kiriki Hoffman med ”Drivgods”, der (ligesom mange andre titler i antologiens to bind) blander en næsten social-realistisk historie med en lille smule magi og træder et skridt tilbage for at betragte resultaterne, når en dreng, der er stukket af fra elverland, havner midt i en sorgramt familie. Og som en vellykket rosin i pølseenden: Laurel Winters ”Den flyvende kvinde”, der på ganske lidt plads både udbygger og udnytter en interessant univers, hvor magien findes som en naturressource, og hvor en bror og søster fordrives for deres evner til at udnytte den.
Oprindelig er ”Ildfugle” udgivet som én bog, hvor den på dansk er delt op i to (bind 1 er anmeldt her). Der er derfor ikke meget at føje til dette bind, da det blot fortsætter i samme kvalitet som det forrige. Der er tale om en flot udgivelse, indholdet er udvalgt med en god fornemmelse for stemning, charme og spænding, og samlingen burde tiltale fantasy-læsere af alle aldre, om end science fiction-læsere, der lader sig forlede af undertitlen, vil føle sig noget snydt.
Novellesamlinger er desværre ikke noget, vi ser meget til på dansk. Personligt holder jeg meget af formen, om end den kræver meget af forfatteren, og håber, at denne udgivelse måske varsler nye tider og ny bøger i samme stil.
Ildfugle, bd. 2, redigeret af Sharyn November. Oversat af Arne Herløv Petersen. Sesam, 2005. Forside: Cliff Nielsen. Originaltitel: Firebirds