Ida Jessen: Julie og Aleksy
Emner: dansk, fra 12 år, især for piger, spænding, venskab • Se alle anmeldelser af: Ida Jessen • • 27. marts, 2005Spændende historie om venskab, forsvundne smykker, pigen der døde på mystisk vis for mange år siden, men hvis gravsten stadig findes på kirkegården, og et gammelt postkort af Torvet i Strandby.
Den 12 årige Julie bor alene sammen med sin mor. Faderen er for ikke så længe siden omkommet ved en flyveulykke. Julie savner ham meget og har siden hans død taget meget på i vægt – hun trøstespiser og er især glad for chokolade. Moderen savner også faderen, men snakker ikke om ham, hun passer sit job på byens plejehjem og sidder ofte ved computeren og chatter, når hun har fri.
Julie går ofte over på kirkegården og besøger hans grav. Her har hun bemærket en gravsten for Lille Elisabeth, der er død for mange år siden. Hun forsvandt fra sin far – byens rige købmand -under en rejse til Spanien, da hun var 3-4 år gam- mel.I skolen har Julie fået øgenavne og kaldes Tykke, Julle eller Professoren. De venner, hun havde før, er faldet fra, så Julie er en ensom pige.
Da den polske kvinde Isa og hendes søn flytter ind i en lejlighed i samme hus som Julie, bliver hun hurtigt gode venner med Aleksy. Isa er ikke begejstret for Danmark og vil selv undervise Aleksy. Hun får sine smykker stjålet under indflytningen og mistænker i starten Julie, men hun har også set den gamle dame i den grå frakke i nærheden af flyttebilen. Den gamle dame går forhutlet rundt og fodrer duer. Duedamen kaldes hun også. Ved den lejlighed forsvinder Isas medaljon, der indeholder billedet af hende som lille pige. Det er en af de få ting, hun har fra sin barndom og opvækst på et børnehjem i Polen.
Duedamen bliver ved med at dukke op med gamle ting, og et besøg på det plejehjem, hvor moderen arbejder, bringer Julie og Aleksy på sporet af, at ikke alt er, hvad det giver sig ud for at være.
Jeg vil ikke røbe hele slutningen her, men nøjes med at sige, at Aleksys mor, Isa, og duedamen har en stor rolle heri – og at Isa får styr på sit ellers ukendte ophav.
Det er en velskreven og spændende historie, som man også som voksen sluger. Jeg tror, den vil ramme plet hos målgruppen, som især vil være de 10-12 årige, nok mest piger. Forsiden er appellerende i pink og grønt med foto af pige (Julie) samt medaljon og duer, som er vigtige elementer i handlingen.
Ida Jessen: Julie og Aleksy. Gyldendal, 2004
Forside: Sabine Brandt – Grafisk tegnestue
det er den mest lortiske bog i hverden