Fortællingen.dk

Skumle skurke, intriger, magi, parallelle verdener og en sprudlende humor spindes elegant sammen i denne fornøjelige historie, båret frem af en konstant spændende og medrivende handling.
Alle ved, hvordan feer ser ud: de er små, har vinger, taler med pibestemmer og er yderst nuttede. Sådan er det bare ikke helt i Feernes Rige, hvor de rigtige eksemplarer af slagsen bor.
Feernes Rige er en magisk verden, der er ved at blive kastet ud i krig. Nattens feer lægger skumle planer for at overtage magten i Riget, og det er tydeligt, at det ville indvarsle en helt ny orden; for Nattens Feer er den type væsener, der blandt andet nyder at koge lim på kattekillinger (de klistrer angiveligt helt fantastisk). Men vigtigst for os er, at Feernes Rige er en parallelverden til vores (og andre?)– det vil sige, at den eksisterer side om side med vores kedelige hverdag, og feerne har adgang til at rejse mellem verdenerne via deres Portaler.

Men portalerne er ikke det eneste, der binder historierne sammen: på kryds og tværs er der sammensværgelser, dystre planer og skrupelløse bagtanker, der manipulerer bag kulissen. Det er her tydeligst i Feernes Rige, men i vores virkelighed møder vi den lidt mavesure Fogarty, tidligere bankrøver og nu pensionist og fuldtids paranoid.

Den yderst almindelige dreng Henry gør rent hos Fogarty og er derfor også til stede, da pludselig en dag feen Prins Pyrgus styrter ned i pensionistens have. Pyrgus er sendt på flugt fra Nattefeerne og skulle egentlig have skjult sig på en sydhavsø – grundet sabotage er han nu strandet hos Henry og Fogarty som overtales til at hjælpe Pyrgus tilbage til Feernes Rige. Pyrgus er utålmodig for at komme tilbage til sin egen dimension, og da han piller lidt ved den hjemmelavede dingenot, Fogarty behændigt er ved at stykke sammen, lander han et sted der komplicerer sagerne yderligere. I mellemtiden er det lykkedes Purpurkejseren – Pyrgus’ far – at spore sin uheldige søn til Fogartys matrikel, og sammen med denne følges Fogarty og Henry tilbage til Feernes Rige. Her møder og betages Henry af Pyrgus’ søster Blue, som udover at være skarpsindig også er køn. Alt går faktisk galt i Feernes rige, især for Fogarty og Henry… og ikke mindst Purpurkejseren. Mørke kræfter mere dystre end gustne nattefeer lurer i kulissen. En nattefe har letsindigt hidkaldt en dæmon/ånd, der umiddelbart kan og vil andet og mere end opfylde tre ønsker.

Forlaget Sesam har valgt at udgive Feernes Krige i to bind. Det er en god ide, da romanen ikke synes så massiv. De to bind skal således ses som et samlet værk.
Feernes rige er en helt fantastisk, helstøbt fantasyhistorie, som denne læser suste igennem. Handlingen er konstant spændende og løftes yderligere af humor og overraskende twists. Sproget er ligefremt, og oversættelsen er rigtig vellykket. Romanen er spækket med vellykkede magiske scenerier, pudsige beskrivelser og hændelser, der får en til at grine højt. Handlingen og historien er i høj grad levende og er kort sagt en historie, man med det samme føler sig hjemme i.

Jeg er voldsomt begejstret for denne fortælling og glæder mig til at se dens finesser og krummelurer udfolde og sprede sig i fortsættelsen Purpurkejseren. For selv om vore helte når frem til en foreløbig afslutning, er der masser af løse ender, der skal bindes sammen.

Herbie Brennan: Feernes krige bd. 1-2. Oversat af Birgitte Brix. Sesam, 2004
Forside: Carol Lawson og Ian Butterworth. Originaltitel: Fairie Wars