Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Hanne Kvist: Os to (uden sutsko)

Emner: , , , , , • Se alle anmeldelser af: Hanne KvistUdskriv anmeldelsen • 30. marts, 2009

ostoudensutskoFor helvedes for en god billedbog!

Mor var faktisk lidt besværlig inden hun pakkede en stor taske og tog af sted. Når hun kommer hjem igen, er hun ikke alene. Men indtil da skal livet leves helt ud. Far og søn giver den gas – de slår søm i brædder på må og få, de ser film, spiser pizza, undlader at rydde op og smide være med sutsko!

Da mor kommer hjem, har hun en levende bylt med sig . Alt har rykket sig lidt både indeni og udenpå.

Os to (uden sutsko) er en skøn ligefrem historie. Må man godt bande? Gu må man ej – men når man nu synes, at noget er lidt for skævt i dagligdagen, synes jeg godt, at vi kan gøre en undtagelse. De ord, der er de mest forbudte, kan altså også virkelig smage godt – og de er i hvert fald gode til at sætte punktummer.

Lur mig, en masse velmenende og korrekte voksne vil sidde og rynke kedeligt på næsen ad Os to (uden sutsko). Historien er ekstrem og løber lige til kanten for god opdragelse. Der bandes ud i alle hjørner, og der bankes brædder foran husets vinduer. Men det må man altså også godt, når man fortæller historier, ikke?
Illustrationerne understreger fiktionens brede rammer og er fulde af humor og dramatik. Der er masser af atmosfære i anarki!

Hanne Kvist: Os to uden sutsko. Gyldendal, 2005, 28 sider, kr. 215,00

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (1 stemmer)
Loading...

Én kommentar »

  1. jeg synes den er god