Fortællingen.dk

I 1981 debuterede Gerd Rindel med ”Øretævens vej”, her 25 år efter understreger hun den kvalitet, der kendetegner hendes forfatterskab, med endnu en sansemættet og spændende historie.

Gerd Rindels romaner er både sanselige og velskrevne. Rindel har helt enkelt en fantastisk evne til at invitere sin læser ind i de rammer, hun har sat op for sine personer, og her færdes man så med dem ved hyggelig kaminild, med sengelus i alkoven eller igennem en pløret mark med kradsende uldsokker i træsko, der slubrer.
Denne gang starter Rindels sanselige eventyr ved kysten, forestil dig et lille fattigt fiskeleje med vindblæste små huse. Lugten af fisk er alle steder, og mellem husene er der dumme unger, der larmer og leger eller hakker på dem, der er mindre end dem selv. Kvinderne arbejder i de små huse, uden elektricitet, mens deres mænd er på havet, hvor de knokler for at skaffe mad på bordet. Vi er i sidste halvdel af 1700-tallet. Pigen Marie er forældreløs. For at sige det helt lige ud var hendes mor en skøge, der gerne gav et kram og lidt mere for en bid brød. Nu er hun død, Maries far kan være hvem som helst, og Marie vokser op med morens dårlige rygte i bagagen, i en lille hytte sammen med storebroderen, der for det meste er på havet. De to søskende har ikke noget nært forhold. Faktisk har Marie ikke noget nært forhold til nogen; dog er hun glad for fiskeren Søren, der f.eks. giver hende chancen for at gøre karriere som fisker, da hun får den fikse idé – søsygen vinder dog her over gå-på-modet.
Marie bryder op med fiskelejet og opsøger i stedet mosteren Sidsel, der arbejder som kokkepige på det fornemme gods Frydenlund.

Marie er 12 år, da hun drager til Frydenlund. Sidsel er ikke interesseret i at skulle tage sig af en forældreløs niece, men smider heldigvis heller ikke Marie på porten, og nu folder historien sig ud med Marie, der charmerer sig ind på både læseren og beboerne på Frydenlund. Marie får også sin første rigtige ven, drengen Anders, som også bliver hendes medsammensvorne i et spændende detektivarbejde om nogle mystiske aktiviteter på godset og gåden om et skrin, der måske indeholder en ikke uvæsentlig formue.

Allemands datter er først og fremmest en rigtig god solid historisk roman. Gerd Rindel har sine kilder i orden. Frydenlund ligger tyve kilometer fra København og blev i en periode ejet af Carl Adolf Boheman, hvis person samtiden spandt myter over. Rindel spinder videre og væver det elegant sammen med historien om Marie.

Allemands datter er en fortælling, der vil tiltrække og begejstre gode læsere fra 10-11 år. Romanen vil selvfølgelig også fungere som en god oplæsningshistorie.

Gerd Rindel: Allemands datter. Høst & Søn, 2006.