Gayle Forman: Hvis jeg bliver
Emner: døden, familie, fra 12 år, især for piger, kærlighed • Se alle anmeldelser af: Gayle Forman • • 5. december, 2009”Det går op for mig, at det er nemt at dø. Det er dét at leve, der er hårdt.”
Mia på 17 år skal beslutte sig for, hvad hun skal, når hun er færdig med skolen. New York og Julliard college trækker i hende, idet hun vil kunne indfri sine drømme om at spille klassisk musik, som hun er så forelsket i. Men der er en anden kærlighed i Mias liv, og det er Adam, hendes kæreste. Vælger hun Julliard, skal hun flytte langt væk fra ham.
Men en vintermorgen smadres Mias eksistensgrundlag. Hun og hendes familie kommer ud for en frygtelig bilulykke, og hendes forældre bliver dræbt på stedet.
Mia er i koma, men kan umiddelbart efter ulykken betragte sig selv udefra og følge sin sønderrevne, men stadig levende krop blive fløjet i helikopter til intensivafdelingen.
Det valg, Mia før skulle træffe, er nu overflødigt, og hun skal i stedet træffe et andet, endegyldigt valg. Hun skal vælge, om hun ønsker at leve eller dø.
Vælger hun at leve videre, skal hun leve med en stor og uendelig dyb sorg over tabet af sine forældre. Men vælger hun at dø, vil hun finde lindring for sorgen, men skal også forlade det liv og den fremtid, hun endnu ikke har udforsket.
Et næsten umuligt valg.
Hvis jeg bliver handler om en ung pige, hvis liv endevendes på et splitsekund. Læseren kastes direkte ind i handlingen og får derved hurtigt kendskab til den forfærdelige bilulykke, der efterlader Mia, en ellers velfungerende teenagepige, forældreløs.
Imens man følger Mia på intensivafdelingen, sammenflettes dele af hendes liv før ulykken. Man får skiftevis et kapitel om nutiden og fortiden. Derved får læseren et stort indblik i Mias situation, og de følelser knyttet dertil. Læseren indbydes til refleksion allerede på forsiden, hvor der står skrevet ”hvad ville du vælge?”
Hvis jeg bliver går direkte i hjertet og rører ved ens værste mareridt: at miste sine nærmeste på få sekunder. Det er en meget livsbekræftende historie, der uundgåeligt vil sætte ens egen tilværelse i perspektiv og påminde om, hvor skrøbeligt og betinget livet og kærligheden kan være.
Hvorvidt man synes, at budskabet om ikke at tage livet for givet er for kliché-agtigt er op til den enkelte læser – men jeg synes bestemt, at bogen er værd at læse!
Gayle Forman: Hvis jeg bliver. Oversat af Vibeke Sandbjerg. Borgen, 2009, 182 sider.
Bogen er meget meget meget god 😀
jeg blev færdig med at læse den på nogle helt få dage. Den rører virkelig ens hjerte.
Jeg vil anbefale jer at læse bogen!
Den er meget spændende at læse og bagefter sætter man virkelig pris på det man har.
hej den er raktig god og kan godt anbefale den når men føst er gådet igen med at læse kan men næsten ikke stoppe igen men håbet også lidt å om det var en der kunne give mig svar å om den enlig forsæter eller om det bare er den bog
Jeg lånte den på biblioteket, er ikke helt færdig med den men er nået langt på 2 dage. Denne bog ville jeg anbefale til alle, og specielt personer der måske har det lidt hårdt for tiden. Min kæreste bør på fyn, og jeg på lolland. Han har en meget alvorlig sygdom som Han er født med, og har ligget på hospitalet 2 eller 3 gange i de snart 4 måneder vi har kommet sammen. Jeg er godt nok kun 11 (snart 12) år, men interessere mig meget for bøger i denne stil 😉 jeg elsker den <3