Gaby Hauptmann: Kaya er stadig cool
Emner: del af serie, fra 8 år, heste, især for piger • Se alle anmeldelser af: Gaby Hauptmann • • 12. maj, 2008Kaya er stadig cool er titlen på tredie bind i hesteserien om Kaya.
Der er generalprøve til den store julefest i ridehallen. Det er en katastrofe. Ingen kan det de skal. Måske skulle de bare aflyse? Men så ringer politiet, og Kaya glemmer alt om julefesten.
Fem heste løber frit omkring på landevejen. Kaya slutter sig til eftersøgningsgruppen, der skal fange hestene.
Hestene er udmagrede og misrøgtede. Hvem behandler heste sådan? Nogen må gøre noget. Kaya og hendes veninder kommer snart på sporet af en mørk og uhyggelig hemmelighed.
Kaya er stadig cool er for alle hesteglade tøser fra 8 år.
Selvom bogen aldrig bliver rigtig spændende og til tider lidt langtrukken, kan den godt underholde en kedelig grå søndag.
Måske hjælper det hvis man også har læst bind 1 og 2, og derfor allerede kender Kaya?
Bogen har flotte farveillustrationer lavet af Sofie Kampmark
Læs også om Kaya i bøgerne: Kaya og Flying Dream og Kaya vil fremad.
Gaby Hauptmann: Kaya er stadig cool. Illustreret af Sofie Kampmark. Oversat fra tysk af Karin Feit Almberg. Politiken. 112 sider. – -Pris: kr. 99,00
top nice