Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Eoin Colfer: Historien om Morderheksen

Emner: , , , , • Se alle anmeldelser af: Eion ColferUdskriv anmeldelsen • 26. september, 2004

historien-om-morderheksen.jpgHer er et godt eksempel på, at man ALDRIG bør lægge sig ud med en bibliotekar. De er udspekulerede og altid et skridt foran. En måde at undslippe dem er måske at læse?

Lukas på ni år har fire brødre, og sammen med deres kammerater hujer de og larmer al for meget. Drengenes forældre udtænker derfor en plan om at, Lukas og storebroren Martin på 12 bør opholde sig på biblioteket et par gange om ugen og fordybe sig i litteraturens verden. Det får man jo forstand af. Men Lukas og Martin ved bedre. De voksne ser bibliotekaren på det lokale bibliotek som en rar, midaldrende dame, der holder orden på biblioteket. Men blandt den yngre generation florerer det med beretninger om den i virkeligheden vederstyggelige bibliotekar Fru Mortensen alias Morderheksen. Hun ikke alene har en gaspistol i sin skrivebordsskuffe – hun er heller ikke bleg for at bruge den!
Martin og Lukas indleder her, efter tvang, deres ugentlige biblioteksrutiner. Fru Mortensen er ganske rigtig streng. Børnebiblioteket er et grimt tæppe, som drengene skal sidde på – resten er forbudt territorium. Rygterne er helt sande, viser det sig, Fru Mortensen er ikke lige sådan at bide skeer med og ualmindelig vaks med et stempel – så har jeg ikke røbet for meget. Således keder drengene sig, indtil de en dag helt af vanvare kommer til at læse i en bog, og det utænkelige og forudsigelige sker: Marin og Lukas bliver fanget af den indre verden, der opstår i læsningen af en god historie. Den kriblende læselyst sniger sig ind på dem for til sidst at drive dem til, da alt er læst, at give sig i kast med selv hestebøger!

Plottet lyder måske søgt og forudsigeligt, hvilket det også er. Tydeligvis har Colfer ikke researchet meget i biblioteksvæsenets metoder og klassifikationssystemer, og den stereotype bibliotekar er meget firkantet. Men helt ærligt og helt grundlæggende er Historien om Morderheksen en herligt sprudlende og meget morsom historie, og eventuelle kedelige og fornuftige kritikpunkter synes derfor ret underordnede.

Eoin Colfer: Historien om Morder. Oversat af Tom Havemann. Sesam, 2004.
Forside: Tony Ross. Originaltitel: The Legend of Spud Murphy

Læs mere om drengene Martin og Lukas i Kaptajn Krages tænder

Forfatteren Eoin Colfer er også kendt for sin humoristiske fantasyserie om drengegeniet og antihelten Artemis Fowl.

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (1 stemmer)
Loading...

Én kommentar »

  1. hej det lyder som en god bog, men prøv og læs Artemis fowl 1, 2, 3, 4 og 5 de er hedt vildt gode