Fortællingen.dk

Roman om søstre, familie, håb og drømme.

Lena, Åsa og Marie er søskende men udover fælles gener, har de ikke meget til fælles. Lillesøster Lena er husmor med 4 børn og et hav af kæledyr. Åsa, It-geni og mangemillionær, bor i en kæmpe Bo Bedre-lejlighed sammen med sin mand, og storesøster Marie er single med stort S og elsker kun sig selv, hunden Otto og sit job som bartender.
Hver især har de travlt med deres, og når de en sjælden gang er samlet, er deres forhold temmelig anstrengt. Men da livet en dag tager uventet drejning, og pigerne mister deres far, må de alle vende tilbage til deres barndomshjem – en stor gård, hvor 200 malkekøer og en ulykkelig mor kræver deres opmærksomhed. Ingen af dem har lyst til at opgive deres liv, men gennem sorgen og skænderierne lærer de alle noget om sig selv og hinanden.

Første gang, jeg stiftede bekendtskab med forfatteren Lina Hamberg, var, da jeg læste hendes must-read ungdomsbøger om teenageren Lina.
Brunstkalenderen er hendes første roman til voksne, og selv om den er vellykket og velskrevet, er der alligevel et eller andet, der ikke helt fungerede for mig. Jeg kan ikke helt sætte min finger på det, for historien er både underholdende og til tider rørende. Alligevel følte jeg en vis distance til personerne og fandt nogle af de valg, de traf, lidt kunstige.

Brunstkalenderen er ikke en ungdomsbog, hovedpersonerne er ældre (fra midt 30’er), og de mest håndgribelige problemer i historien er ”voksne”. Romanen kan kategoriseres som chick-lit med fokus på realismen frem for humoren. Men Lena, Åsa og Maries problemer er universelle, og med temaer som søskendeforhold, skuffelser, om at finde sig selv, om at turde følge sine drømme og en livslang kamp for at finde ud af, hvad man vil med sit liv, vil historien sikker også tiltale unge piger i de sidste teenageår.

Emma Hamberg: Brunstkalenderen. Oversat af Henriette Rostrup. Forlaget Aronsen, 2009, 285 sider.