Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Eion Colfer: Kaptajn Krages tænder

Emner: , , , • Se alle anmeldelser af: Eion ColferUdskriv anmeldelsen • 15. februar, 2006

Eion Colfer: Kaptajn Krages tænderEn spøgelseshistorie om et genfærd som hjemsøger ni-årige drenge. Det er da uhyggeligt! Især hvis man hedder Lukas, er 9 år og skal gå helt alene på stranden i mørket.

Lukas er på campingtur med sine forældre og sine 4 brødre. De fem drenge deler soverum i campingvognen, og når lyset bliver slukket, fortæller storebror Martin uhyggelige historier.
En af dem er historien om Kaptajn Krages tænder. Kaptajn Krage var en frygtløs og berygtet sørøver, som skabte skræk og rædsel, hvorhen han kom.
En dag møder Krage dog sin overmand i form af en ni-årig skibsdreng, som planter sin økse i panden på Kaptajn Krage. Kaptajnen overlever øksen, men er evigt plaget af en frygtelig hovedpine og sværger hævn over skibsdrengen. Det lykkedes aldrig Kaptajn Krage at finde skibsdrengen, og derfor spøger han stadig efter sin død. Han er på jagt efter skibsdrengen og i sin søgen, hjemsøger han de drenge der er jævnaldrende med skibsdrengen.
Lukas – som er ni – bliver lidt skræmt over historien. Selvfølgelig er Martin god til at finde på historier, men Lukas har jo selv set det sted på stranden, hvor Kaptajn Krages tænder ligger. Krages tænder ligger under vandet, og når Kaptajnen er på jagt, lyser de gult under vandet!

Martin og Lukas tager til ungdomsfest sammen. Med sig hjemmefra har de en masse formaninger bl.a. skal de være hjemme inden 22.30. Er dette ikke tilfældet vil deres far tage ned for at vise deres bamsepyjamasser for vennerne!
Da festen er forbi, har Martin scoret Margrethe, og da de kun har en cykel, må Lukas gå alene langs stranden for at nå hjem til tiden. Da Lukas nærmer sig Krages tænder, hører han pludselig en stemme, som kalder på ham… Er det mon Kaptajn Krages genfærd?

Kaptajn Krages tænder er en selvstændig fortsættelse af Historien om Morderheksen. Det er ikke det store gys, men en ret sjov historie, som er perfekt til højtlæsning fra 6 år. Eoin Colfer skriver sjovt og levende og Tony Ross´ barnlige streg passer rigtig godt til historien. Jeg tror og håber på, at der er mange flere løjer tilbage i de to brødre og deres familie.

Eion Colfer: Kaptajn Krages tænder (Historien om Morderheksen: 2). Oversat af Mathias Vejerslev. Sesam, 2006. Forside: Tony Fleetwood. Originaltitel: Captain Crow’s teeth

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (Bliv den første til at stemme)
Loading...

Der er lukket for kommentarer.