Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Eden Maguire: Beautiful dead – Phoenix

Emner: , , , , , , , , , • Se alle anmeldelser af: Eden MaguireUdskriv anmeldelsen • 9. november, 2010

Tag med til Ellerton for sidste gang!

Øjeblikket, som Darina har frygtet siden hun lærte De Smukke Engle at kende, er nu kommet. I løbet af det sidste år har hun frelst Jonas, Arizona og Summer fra det hvileløse limbo, og nu er turen kommet til hendes elskede Phoenix.

”Hvis jeg træder ind i den lade én gang mere uden at Phoenix er der… Hvis jeg tager i døren til stuehuset, og den er låst… vil mit hjerte gå i stå”.

Det er trehundrede og fireoghalvtreds dage siden, Phoenix blev dræbt i et knivstikkeri. Elleve dage til, og året er gået – og så er det for sent! Darina må handle hurtigt med at opklare mysteriet om Phoenix’ død, men er fuld af modstridende følelser, for hvis hun redder sin smukke Engle-kæreste fra en evig uvished, så mister hun ham også for altid.

Darina står over for sit sværeste valg hidtil. At se Phoenix igen, elske ham så højt og vide, at hun må sige farvel. Er hendes kærlighed stærk nok til at miste Phoenix for anden gang?

Dette bind er Darina og Phoenix’ historie og her kommer deres store, umulige kærlighed og indestængte følelser endelig til rette. Vi lærer deres forhold at kende og får indblik i det, de havde sammen, før Phoenix døde. Samtidig er Darina også vokset gennem historien, hvilket gør det nemmere at blive berørt af hendes følelser og sorg. Der rulles også op for Hunters historie, for De Smukke Engles barske overherre gemmer selv på en over hundrede år gammel hemmelighed, som Darina pludselig og noget overraskende bliver hovedpersonen i.

Eden Maguire formår med dette sidste bind at sætte punktum for serien på en fin måde. Selve mysteriet om Phoenix’ død er mere sammensat, gennemarbejdet og realistisk end mordgåderne i de andre bøger og slutningen også langt mere nuanceret. Retfærdighedens opfyldelse er ikke længere sort-hvid – og det klæder historien.

Eden Maguire: Beautiful dead – Phoenix, Politiken, 2010.- 272 sider

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (7 stemmer)
Loading...

Der er lukket for kommentarer.