Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Dorte Karrebæk: I tilfælde af krig

Emner: , , , , , , , , • Se alle anmeldelser af: Dorte KarrebækUdskriv anmeldelsen • 14. december, 2009

I tilfælde af krigSkæv, sjov og sørgelig historie om at vokse op med en nøgen mor og en far der engang var frihedskæmper

Før Dorte Karrebæk var en voksen illustrator, der levede af at skabe levende, sjove og nogen gange vidunderlige mærkelige bøger var hun barn. Det var dengang der lige havde været en ond verdenskrig, hvor mange mennesker døde. Bagefter slog krigen en skygge over de mennesker der var tilbage. Man talte om atombomber og andre rædsler som havde været og som måske kom igen.
Derfor var Dortes far beredt på det værste, han havde nemlig været frihedskæmper, og  nu lærte bl.a sine børn at håndtere et gevær. Det var ikke at kimse af. I skolen var der også en lærer som huskede at fortælle eleverne om krigens farlighed. Han understregede det ved at selv tæske løs på ungerne når han blev ond i sulet.

Derhjemme havde Dorte en ret speciel mor der løb splitterravende nøgen og halvdøv rundt og som fødte en lillebror i en snæver vending hjemme i sengen. Morens søster var påklædt og helt mageløs og med klokker om anklerne. Dortes egen søster var lumsk, man ser det tydeligt på billederne – lumsk men fuld af fantasi.
Dorte bliver konfimeret i grønne sko, laver et rockband og prøver at kysse en dreng så hun bliver nødt til at skylle munden bagefter. Man kan ikke være barn hele livet.

Dorte Karrebæks barndomserindringer er levende og spræller rundt imellem hinanden. Sådan er det tit med det man husker, ikke? Det fletter sig ind i hinanden og giver forskellig mening alt efter hvordan man sætter det sammen. En masse brikker giver en hel barndom, og det viser Karrebæk på fornem vis fordi hun fortæller mest med hjertet. Der er både lune og alvor i hendes skæve streg. Teksten er letlæst men rumler også med sine egne billeder.

I tilfælde af krig er endnu en skøn erindringsfortælling fra Dansklærerforeningens forlagsserie Min historie. Man behøver ikke være historisk interesseret for at blive fanget af andre menneskers hukommelse. Hvis du ikke allerede har fundet disse små perler fortalt af danske forfattere og illustratorer så skynd dig! De er også gode at læse højt – også for voksne!

Dorte Karrebæk: I tilfælde af krig. Dansklærerforeningen, 2009. – 46 sider : ill. i farver. – (Min historie)

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (6 stemmer)
Loading...

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)