Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Desmond Tutu: Guds børn. Bibelhistorier

Emner: , , , , • Se alle anmeldelser af: Desmond TutuUdskriv anmeldelsen • 25. september, 2010

Et farveorgie med budskab om kærlighed.

Sidst jeg så Desmond Tutu i TV, var i fodboldtøj på en scene i Sydafrika. Han hoppede glad rundt. Kunne næsten ikke vente med at se noget bold. For fodbold forener og bringer glæde. Hans smil og udstråling nåede helt ud af skærmen – det var lige før, jeg fik lyst til at se fodbold.

Den samme energi og glæde flyder fra siderne i hans nye bog Guds Børn, bibelhistorier.

I et levende og letforståeligt sprog genfortæller den sydafrikanske ærkebiskop 56 udvalgte bibelhistorier om barmhjertighed, tvivl, angst, retfærdighed og kærlighed. Han starter fra begyndelsen med Jordens skabelse og slutter med Johannes´ Åbenbaring 21.

Tutu har tre ting, som han synes vi skal huske. For så bliver verden et meget bedre sted:
Gøre hvad der er rigtigt.
Være gode ved hinanden.
Og være venner med Gud.

Har man lyst til at formidle Bibelen for sine børn, er denne bog perfekt. De 56 fortællinger er korte og nemme at læse højt. Tutu har trukket essensen ud af historierne og fortæller dem videre  i et sprog, alle kan forstå.

20 forskellige illustratorer fra USA, England, Rusland, Sydafrika, Frankrig, Vietnam, Holland, Argentina, Italien og Kina sørger for, der er noget at se på. Illustrationerne er alle farverige men også forskellige. Det giver et ekstra lag til bogen, som jeg bare godt kan lide.

Desmond Tutu fik i 1984 Nobels fredspris for sin kamp imod Apartheid og for lighed, retfærdighed og fred i Sydafrika. Han er kendt for sin kærlighed og omsorg for børn og for sin indsigtsfulde forståelse af kristendommens budskab.

Desmond Tutu: Guds børn. Bibelhistorier. Oversat af Jeanne Dalgaard. Forlaget Alfa, 2010.- 128 sider.
Originaltitel: Children of God – Storybook Bible.

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (Bliv den første til at stemme)
Loading...

Der er lukket for kommentarer.