Fortællingen.dk

Da Stephanies onkel dør, går det op for hende, at han havde flere hemmeligheder, end godt er. Og folk, der efterstræber dem, tror, hun er nøglen.

Vi lever åbenbart i en tid, hvor det er på mode at blande genrer i børnelitteraturen – og samtidig gerne at kaste sig ud i at skrive bøger, der kan læses af både børn og deres forældre. ”Gravflab Flink” er en ganske underholdende ny en af slagsen.

Gravflab Flink er et navn – og som man nok kan gætte, må det tilhøre en ganske speciel person. Men det er faktisk ikke ham, som er hovedpersonen (om end han har det med at stjæle billedet). Historien drejer om 12-årige Stephanie, hvis forfatter-onkel nok er at betragte som en mellemting mellem Stephen King og HP Lovecraft – og nu er han ydermere død, på naturlig vis, tror man, men læserne (og snart Stephanie) ved nok bedre. Onklen var en sær starut, men også rig, så familien er samlet med dollartegn i øjnene, da arven skal uddeles. Der bliver naturligvis overraskelser til alle – og så er der den mystiske skikkelse ved navn Gravflab, som Stephanie møder for første gang.

Gravflab viser sig naturligvis ikke at være helt almindelig. Han er faktisk privatdetektiv. Og så er han et skelet. Ikke at det på nogen måde forhindrer ham i at bevæge sig rundt og løse mysterier. Og fornærme folk.

Det viser sig, at der foregår en magisk kold krig bag kulisserne. Stephanies onkel var involveret, og krigen er ved at blive meget, meget varm.

Stephanie lader sig mere end frivilligt involvere – faktisk tager hun Gravflabs hat som gidsel for at komme med. Og så går det vilde eventyr ellers derud af. Genrerne, der blandes, er den type fantasy, som vi ser rigtig meget af i tiden (et barn opdager en anden/magisk verden side om side med vores), og så god, gammeldags noir krimi – Gravflab er en klassisk helt, alene, respektløs over for alle, en kynisk overlever med et hjerte af guld, som er yderst rap i replikken. Forbløffende nok spiller det egentlig ganske godt sammen, og de to hovedpersoner bliver skildret med et slet skjult glimt i øjet.

Et levende skelet er naturligvis en meget visuel ide, og man kunne spekulere på, om historien ikke ville køre bedre i form af f.eks. en tegneserie, men det lykkes nu Landy at holde sig godt inden for formen og ikke fortabe sig i spektakulære optrin. ”Gravflab Flink” blander action og humor i lige dele til god, afslappende underholdning. Lige til en regnfuld søndag.

Derek Landy: Gravflab Flink. Borgen, 2007. Oversat af Mette Skot Perschke. Forside: Tom Percival.